Muhammed om paradisvejen gennem Jihad som selvmordsaktioner
skrevet af Ibn-ishaq

Nedenstående bruges som det teologiske argument for den direkte syndfri vej til Paradis gennem jihad i form af selvmordsaktioner og bombninger:
" Muhammed sagde: ´…når den, som kæmper mod fjenden kun går fremad og ikke viger og dør, vil Allah lade ham indgå i Paradis`. Umair ibn Humam, som netop holdt dadler i hånden og spiste deraf, hørte disse ord og råbte: ´Herligt! Herligt! Skiller kun døden fra fjenders hånd mig fra Paradis? Straks smed han dadlerne, greb sværdet og kæmpede, til han faldt. Da tog profeten en håndfuld sten, vendte sig mod Quraischitterne og råbte. ´Hæslige skal jeres ansigter blive!` Med disse ord smed han stenene mod dem og befalede at storme løs mod dem. Det var enden for Quraschitterne. Allah dræbte deres førere og smed dem i helvede…”(s.135).
Profeten befalede kompromisløst at dræbe for Allah i hellig krig. De, som fristes til at blive tilbage, kaster Allah i helvede:
”Da profeten befalede at drage ud mod byzantinerne (de kristne), befandt folk sig i stor nød. Varmen var hård ved landet, og der var tørke. Frugterne var modne, og folkene ville hellere blive i frugternes skygge end forlade landet... Medens profeten forberedte sig til jihad, sagde han en dag til Dschadd ibn Qais: ´Oh, Dschadd, vil du i år ikke kæmpe mod blegansigterne?` Han svarede: ´Oh, Allahs sendebud. Vil du tillade mig at blive tilbage og ikke føre mig i fristelse? Sandelig mine folk ved, at der ikke findes en mand som mig, der i den grad er udsat fra kvinders ynder. Jeg er bange for, at jeg ikke kan beherske mig, når jeg ser blegansigternes kvinder`.
Profeten tillod, at han blev tilbage og vendte sig så bort fra ham. Men så fik profeten denne Koranåbenbaring: ”Der er nogle, som siger: ´Tillad mig at blive hjemme og før mig ikke ind i fristelse!` De er allerede faldet i fristelse! Helvede vil opsluge disse vantro (Sura 9.49), dvs. det var ikke de byzantinske kvinder, han frygtede. Men han faldt for en langt større fristelse, nemlig at lade profeten i stikken og tænke på sig selv. Og Allah sagde: ´Bagefter kan han forvente at blive kastet i helvede` (Sura 14.16).
Nogle hyklere, som vil trække sig fra den hellige krig, som tvivler på sandheden og som udbreder løgn om profeten, udfordrer hinanden til ikke at drage af sted i heden. Over dem sendte Allah dette Koranvers ned fra himlen:
De siger: ´Drag ikke ud til (hellig krig) i hede`. Sig: ´Helvedes ild vil blive varmere for dem. Hvis blot de ville komme til fornuft! De vil kun glæde sig kort, men så vil de komme til at græde længe som løn for det, de gjorde (undlod)” (Sura 9.81).(Ibn Ishaq: ”Muhammeds liv” Kapitlet: ”Hærtoget til Tabuk i året 9”, s.232-233).
Sura 47.4-6 "Og de, som bliver dræbt på Allahs veje, deres gerninger vil han (Allah) helt bestemt ikke lade forfejle målet. Han vil retlede dem og give dres sjæl fred. Og han vil lade dem indgå i Paradis, som han har lovet dem".
Sura 2 "Og dræb dem (de vantro), hvor I end støder på dem og fordriv dem".