Koranens afhængighed af Det nye Testamente og barndomslegenderne
skrevet af Rolf Slot-Henriksen

Der kan i Koranen ikke iagtages direkte afhængighed af Det Nye Testamente. Til gengæld var legendært stof fra Jesu barndom gennem Det såkaldte Arabiske barndomsevangelium i mundtlig omløb i Arabien. Dette skrift som blev til i gnostiske kredse blev skrvet 500 år efter Det Nye Testamente og indeholder kun legendært stof.
Vi vil i det følgende se, hvordan dette stof, som man 200 år senere stadig kunne møde i mundtlig overlevering er kommet ind i Koranen:

Til trods for, at en gruppe af muslimerne under den såkaldte 1. udvandring i en periode opholdt sig i Abessinien i kristne omgivelser, så ser det ikke ud til, at islam er blevet påvirket af kristendommen. Dette skyldes især, at Muhammed fortsat opholdt sig i Mekka indtil den såkaldte 2. udvandring 622 til Medina, hvor der alene har været påvirkning fra jødiske rabbinere. Der har ikke været kristne i byen. De kristne munke, som Muhammed omtaler i Koranen, har været så langt borte, at han næppe har talt med dem. Legenden i Ibn Ishaqs Muhammedbiografi om den kristne munk, der modtager Muhammed som barn, er en ikke-kristen legende, der reelt handler om de mekkanske guder. Munken leder efter synlige tegn hos drengen på dennes krop! Og han finder et tydeligt tegn: Et mærke formet som en halvmåne!
Den indlysende religionsforvirring begynder med, at munken påkalder Lat og Uzza, guder fra Kaabaen: ”Munken begyndte at spørge ham ud om hans drømme, hans krop og andre vigtige ting. Drengen Muhammed fortalte ham det. Alt stemte overens med det, som munken Bahira vidste fra sin hellige bog. Endelig undersøgte han hans ryg på et bestemt sted og fandt der mellem skulderbladene profetens segl. Efter at have erfaret det, bragte hans onkel Abu Talib drengen tilbage…´Tag drengen med tilbage til dit fædreland, og vær på vagt overfor jøderne, for hvis de ser det tegn på ham, som jeg har opdaget, vil de gøre slemme ting ved ham` (Ibn Ishaq: ”Profetens liv”. Kapitlet: Munken Bahira s. 35-36).
De beretninger, vi hører om Jesus i Koranen, stammer så at sige alle fra Jesu barndom og er delvis opstået i kætterske, gnostiske kredse. Gnosticismen benægtede, at Gud kan ”besmittes” ved at træde ind i verden. Gud er for ophøjet til det.
Og gnosticismen fornægter derfor Jesu død og opstandelse, hvilket tydeligt afspejles i Koranen. Til gengæld oplever vi en usund legendetradition omkring Jesu barndom.
Da Det nye Testamente for længst var nedskrevet og samlet, begyndte der at ske tiltagende spekulationer over Jesu barndom, som med undtagelse af Jesu fødsel og folketællingen i det romerske rige ikke er omtalt i Det Nye Testamente. Her var der altså rig mulighed for spekulationer. Disse spekulationer førte til dannelsen af svulstige og undertiden groteske historier om Jesusbarnet. Disse finder vi bl.a. i det såkaldte Matthæus-Protevangelium, Det ægyptiske Barndomsevangelium og langt senere i Det arabiske Barndomsevangelium. Disse religiøse skrifter er opstået 100-400 år senere end Det nye Testamente og er derfor helt uden værdi.


”Det arabiske Barndomsevangelium”, som er opstået i Syrien og oversat fra dets syriske grundform, stammer sandsynligvis fra det 5. århundrede efter Kristus. Det vil sige, at vi her nærmer os Muhammeds tid (570-632). Legenderne fra barndomsevangeliet var kendt i Arabien på Muhammeds tid, idet de i mundtlig form blev genfortalt blandt forskellige gnostiske sekter i Arabien. Herfra er nogle af dem muligvis også blevet genfortalt af de arabiske digtere og historiefortællere, som stjal historier med hænder og fødder. Den arabiske digte- og fortælletradition var særdeles levende og udbredt og elsket af de arabiske stammer.
Legenderne fra de falske barndomsevangelier omfatter tre legendegrupper:
a) Jesu fødsel.
b) Undere i Ægypten med Maria som centrum.
c) Jesusbarnets undere i tiden under Ægypten-opholdet.
Det falske ægyptiske barndomsevangelium omfatter fantastiske ting:
Historien om Jesusbarnet, som fremstillede lerfugle, der blev levende og fløj bort;
Fortællingen om børn, der ville drille Jesusbarnet, men faldt døde om som straf;
Jesusbarnet, der taler i vuggen, etc.
Legenderne opstod fortrinsvis i sekter af gnostisk-doketisk tilsnit i det romerske riges ydergrænser, hvortil ekstreme ikke-kristne sekter var trængt ud eller forvist af den byzantinske kejser i Konstantinopel. Til ydergrænserne hørte Syrien og Arabien. Arabien var uden for kejserens område.
Gnostizismen mente ikke, at Jesus havde lidt fysisk på denne jord, da en gud ikke kan lide. Jesus blev heller ikke korsfæstet, men blev afhentet af engle, der førte ham ind i himlen, så bødlerne ikke kunne finde ham.
Legenderne om Jesu barndom er kommet ind i Koranen via mundtlige genfortællinger fra ”Det arabiske Barndomsevangelium”, som oprindeligt er lånt fra beslægtede legender i Jakobs Protevangelium og Thomas´ barndomsevangelium, hvilket fremgår tydeligt af Koranens 19. Sura med tilnavnet "Maria":

Sura 19.3-37
”3. Dengang han (Zakarias) hemmeligt påkaldte sin Herre, 4. sagde han: ´Min Herre, se mine ben er svage, og hovedet ældes med grå hår, og ikke var jeg, når jeg påkaldte dig, min Herre, ulykkelig. 5. Men se jeg ængstes for mine nærmeste efter mig, da min hustru er ufrugtbar, så giv mig derfor ved dig en efterkommer, 6. som kan arve mig og som kan arve efter Jakobs slægt og gør ham, min Herre, velbehagelig´. 7. (Allah svarede): ´Oh, Zakarias, se vi bringer dig den gode nyhed om en dreng, hvis navn er Jahja (Johannes), og I har ikke tidligere navngivet nogen hermed. 8. Han svarede: ´Min Herre, skal jeg få en dreng, og min hustru er ufrugtbar, og jeg har nået en høj alder og er affældig?` 9.Han svarede: ´Sådan bliver det! Din herre siger: Det er let for mig. Jeg har jo tidligere skabt dig, og da var du intet!` 10. Han svarede: ´Min Herre, skaf mig et tegn!` Han svarede: ´Dit tegn er, at du i 3 fulde nætter ikke skal (kunne) tale med mennesker!` 11.Og han gik ud til sit folk fra bederummet og åbenbarede for dem: ´I skal lovprise morgen og aften!` 12.´O, Jahja, hold med styrke fast i skriften, og vi vil bringe ham dømmekraft som dreng. 13. Og nåde og renhed. Og han er gudfrygtig 14. og opmærksom mod sine forældre, og han var ikke opsætsig, trodsig, og fred over ham den dag han fødtes, på den dag han døde og på den dag, han opvækkes til livet!` 16. Og husk i skriften Miriam (jomfru Maria) dengang hun trak sig tilbage fra sin husstand til et østligt sted. 17. Så klædte hun sig med et slør overfor dem. Og vi sendte vor Ånd til hende, og den tog sig en lighed på overfor hende som et voksent menneske. 18. Hun sagde. ”Se, jeg søger tilflugt hos forbarmeren for dig, dersom du er gudfrygtig!” 19. Han svarede: ”Jeg er blot din Herres udsending, for at jeg kan give dig en god dreng`. 20 Hun svarede: ´Hvorfra skal jeg få en dreng, da jo ingen har berørt mig, og en utugtig kvinde er jeg ikke!` 21. Han sagde: ´Sådan (er det). Din Herre siger: Det er let for mig. Og vi gør ham til et tegn for menneskene, og fordi vi vil vise barmhjertighed. Det er en besluttet sag`. 22. Da var hun gravid med ham. Og hun trak sig tilbage til et fjernt sted. 23. Og smerterne fik hende til at gå til stammen af en palme. Hun sagde: ´Var jeg dog blot død og gået helt i glemme`. 24. Han (Jesusbarnet) råbte til hende under hende: ´Vær ikke ked af det, din Herre har skaffet en kilde til veje under dig. 25. Ryst palmestammen ind mod dig, så vil den lade saftige modne dadler falde ned til dig. 26. Og spis og drik og hav et tørt øje. Og ser du et menneske, så sig: ´Se, jeg har aflagt et løfte til den barmhjertige om en faste. Derfor vil jeg i dag ikke tale med noget menneskeligt væsen`. 27. Og da hun bragte ham til sit folk, idet hun bar barnet på armen, sagde de: ´Mirjam (Maria) du har begået noget slemt. 28. Oh, Haruns (Aarons) søster; din far var da ikke en slet mand og din mor ingen horekvinde`. 29. Så pegede hun på ham (barnet). De sagde: ´Hvorledes kan vi tale med én, der som lille barn endnu ligger i vuggen?` Han svarede: ´Jeg er Allahs tjener, hvem han har bragt skriften og gjort mig til profet. 31. Og han har givet mig velsignelse, hvor jeg end er, og har pålagt mig at bede og give almisse, så længe jeg lever, 32. for at jeg kan (være) from mod min mor. 33. Fred over mig den dag jeg blev født, og den dag jeg dør, og den dag jeg atter opvækkes til livet.` 34. Af en sådan art er Isa (Jesus), Mirjam (Marias) søn, for at sige sandheden, hvorom (de kristne) tvivler. 35. Ikke sker det for Allah, at han tager sig afkom. Pris være ham!”

Legenden om Maria og palmen, som indgår i Koranen, kommer fra det falske Mattæus-protevangelium kap. 20, hvor tilsvarende passage, som Muhammed har hørt, lyder således:
”På den 3. dag af deres rejse, skete det, medens de drog af sted, at den salige Maria blev træt pga. solens hede, og da hun så en palme, sagde hun til Josef: ”Jeg vil hvile mig en smule i skyggen af denne palme”. Således førte Josef hende hurtigt til palmen og lod hende stige ned fra lastdyret. Da den salige Maria havde lagt sig ned, så hun op til palmens krone og så, at den var fuld af frugter. Da sagde hun til Josef: ”Jeg ville ønske, at man kunne hente nogle af disse frugter ned”. Josef sagde til Maria: ”Det undrer mig, at du siger det, for du ser dog, hvor høj palmen er, og det (undrer mig), at du tænker på at spise af palmens frugt. Jeg for min del tænker mere på, at vi mangler vand til vore vandsække, og vi har intet, hvormed vi kan stille lastdyrenes tørst.”
Da talte Jesus-barnet: ”Palme, nej dine grene og forfrisk min mor med dine frugter!” Og straks sænkede palmen sin top ned for fødderne af den salige Maria, og de samlede frugten derfra, som mættede dem. Men da de var færdige, forblev den i denne stilling og ventede på befalingen om atter at rejse sig af ham, som havde givet befaling om, at den skulle neje sig. Da sagde Jesus-barnet: ”Ret dig op, palme, bliv stærk og gå hjem til mine træer, som er i Paradiset. Og åbn under dine rødder en kilde, som er skjult i jorden, så at vandene må flyde til at stille vor trøst!” Da rettede den sig straks op, og en helt klar, frisk og fuldkommen lys kilde begyndte at sprudle ved dens fod.”

En anden særpræget legende fra de falske barndomsevangelier, som vi genfinder i Koranen, er historien om jomfru Maria, der boede i Jerusalems tempel som barn. I Jakobs protevangelium står der følgende i kapitlet ”Maria i Herrens tempel”:
” 8.1 Barnet Maria blev 2 år. Og Joakim sagde: ´Vi vil bringe barnet op til Herrens tempel for at indløse, hvad vi lovede`. (Da barnet omsider bliver 3 år, kommer det endelig til at bo i templet). 8.1b Og da hendes forældre drog hjem igen, var de fulde af forundring og lovede Gud, at barnet ikke skulle vænne sig til dem, så det ikke skulle fristes til at blive hjemme hos dem. Men Maria blev i Herrens tempel som en due med lidet mad, men en engel kom, og hun modtog næring af dens hånd.”

Efter at Muhammed har overtaget denne fortælling, kommer den i Koranens 3. Sura til at fremtræde i følgende forandrede og forkortede skikkelse:
”37 b. Hver gang Zakarias trådte ind i templet til hende (barnet Maria), fandt han føde hos hende. Han sagde: ´O, Marjam, hvorledes har du (fået) dette?` Hun svarede: ´Det hidrører fra Allah, så sandelig forsørger Allah den, han vil, uden regnskab!` Så råbte englen til ham (til Zakarias), medens han stod i færd med at bede i bederummet”.

Også legender fra det gnostiske Thomas-barndomsevangelium kan vi genfinde i Koranen f.eks. kapitlet: ”Gråspurvene af ler”, der lyder som følger i Thomas-barndomsevangelium:
”v1. Da barn Jesus var fem år legede han i en bugt ved bækken og ledte det snavsede vand ned i små gruber og gjorde vandet ganske klart, således at han alene bød over vandet med sit ord. v2. Og af jord og vand lavede han en lermasse og formede 12 gråspurve. Men han gjorde det på en sabbat. Og der var mange andre børn, som legede med ham der. v3. Men en jøde så, hvad Jesus gjorde på en sabbat og kom straks farende hen til barnet og sagde til Josef: ´Se, dit barn står ved åen og har lavet fugle af ler og har med sit arbejde bespottet sabbatten`. v.4 Josef kom hen og skældte barnet ud: ´Hvorfor gør du sådanne ting på en sabbat, når du ved, det ikke er tilladt?` Men Jesusbarnet klappede i sine hænder og kaldte på gråspurvene og sagde: ´Op, flyv bort`. Og spurvene slog med deres vinger og fløj pippende bort.”

I Koranens noget afkortede version kommer denne legende til at se sådan ud i Sura 3.49: ”Se jeg kommer til jer med et tegn fra jeres Herre, at jeg vil skabe for jer af ler noget i skikkelse af en fugl, og jeg vil indblæse (i) det, så det med Allahs samtykke bliver til en fugl…”
Legenden genfindes endog to gange i Koranen, her i en lidt ændret udgave:
”5.110 Da sagde Allah: ´Jesus Marias søn. Tænk på min nåde, som jeg gav dig og din moder Maria, da jeg styrkede jer med den hellige ånd, så du som barn talte til folk i vuggen, og senere da jeg lærte dig skriften, visdommen, toraen (loven) og evangeliet, og da du med min tilladelse skabte noget af ler, som så ud som fugle, og du blæste på dem, således at de med min tilladelse virkelig blev til fugle”.



Den følgende Sura fra Koranen om jomfru Marias fødsel og Jesu fødsel kan virke forvirrende på ikke-muslimer, idet beretningen indledes med at fortælle om Moses´ forældre Imran og hans hustru Jokebel under slaveriet i Ægypten, som vil redde deres søn Moses ved at sætte ham i sivkurven. Men undrende læser man, at Imrans hustru ifølge Koranen også nedkommer med Jomfru Maria, der levede 1300-1400 senere! Misforståelsen er indlysende, da Moses storesøster hed Mirjam (i Koranen: Marjam), hvilket jomfru Maria også kaldes. Denne pudsige anakronisme betyder, at Moses og Aron i Koranen bliver onkler til Jesus til trods for, at der tidsmæssigt er mere end tusind år imellem dem!
Misforståelsen skyldes tydeligvis ikke en skrivefejl, for fejlen dukker op i to forskellige former i Koranen. I indledningen til 3.Sura kaldes jomfru Marias mor for ”Imrans hustru” (Sura 3.1). Længere fremme i Koranen kaldes Maria for ”Arons søster” (Sura 19.28). Aron og Moses er brødre.

Her følger Koranfortællingen fra Sura 3.35-63 om jomfru Maria (Marjam), som indledes med den mærkelige misforståelse, at Moses og Arons far Imran skulle være jomfru Marias far:
”Dengang Imrans hustru sagde: ´Min herre, se jeg har lovet dig, hvad der er i mit liv, som en fri indviet; derfor tag imod det af mig, sandelig er du den hørende, den (al)vidende!`36.Og da hun var nedkommet med det, sagde hun: ´Min herre, det jeg er nedkommet med, er af hunkøn`. Og Allah ved bedre, hvad hun er nedkommet med, og det mandlige er ikke som det kvindelige – og se jeg kalder hende Marjam (Maria), og nu søger jeg tilflugt for det – og for hendes afkom – hos dig for den forbandede Satan!` 37.Og hendes Herre tog godt imod hende og lod hende opfostre i en god opvækst. Og Zakarias forsørgede hende. Han sagde: ´Oh, Marjam (Maria), hvorledes har du (fået) dette?` Hun svarede: ´Det hidrører fra Allah, så vist forsørger Allah den han vil uden regnskab!` 38. Her påkaldte Zakarias sin herre, idet han sagde: ”Min herre, giv mig et godt afkom fra dig, du er jo den, der hører påkaldelser!` 39.Så råbte englen til ham, mens han stod i færd med at bede i bederummet: ”Allah bringer dig som noget nyt Jahja (Johannes), bekræftende et Ord fra Allah og en herre og en asket og en profet af dem, der gør det gode`: 40. Han svarede: ´Min herre, hvorledes skal jeg få en dreng, når alderdommen har nået mig, og min hustru er ufrugtbar`. Han svarede: ´Sådan bliver det! Allah udfører, hvad han vil`. Han svarede: ´Min herre, skaf mig et tegn! `Han svarede: ´Det er dit tegn, at du ikke skal (kunne) tale med mennesker i 3 dage uden ved (hånd)bevægelser og kom indtrængende din herre i hu lovpris morgen og aften`. 42. Og den gang engelen sagde: 43. ´Oh, Marjam, (Maria) tilbed din herre, og kast dig ned og bøj dig sammen med dem, der bøjer sig ned!` 44. Dette tilhører de skjulte beretninger, som vi åbenbarer for dig. Du var ikke hos dem, dengang deres rørpile blev kastet, om hvem af dem der skulle opfostre Marjam (Maria), og du var ikke hos dem, da de stredes indbyrdes. 45. Dengang englen sagde: ´Oh, Marjam (Maria), se Allah bringer dig godt nyt om et ord fra ham, hans navn er Masih (Messias) Isa, (Jesus) søn af Marjam (Maria), anset i denne verden og i den hinsidige hos de nært stående. 46. Og i vuggen skal han tale til menneskene, og i en moden alder, og han skal være blandt dem, der gør det gode. 47. Hun svarede: ´Min Herre, hvorledes skal jeg få en søn, da jo ingen har belært mig?` Han svarede: ´Sådan bliver det! Allah skaber, hvem han vil. Når han beslutter en ting, siger han blot til den: ´Bliv til – og den er der!` 48. Og han skal lære ham om skriften og visdommen og Toraen (den jødiske lov/Mosebøgerne) og evangeliet og som udsending til Israels børn: Se jeg kommer til jer med et tegn fra jeres herre, at jeg vil skabe noget for jer i skikkelse af en fugl, og jeg vil indblæse (i) det, så det med Allahs samtykke bliver til en fugl, og jeg vil helbrede den blindfødte og den spedalske og gøre de døde levende med Allahs samtykke… 88. De siger: ´Den barmhjertige har tillagt sig et barn`. 89. Der har I gjort noget skrækkeligt. Himlen bryder (af vrede) fra hinanden, og jorden spalter sig, så bjergene styrter sammen, 91. at de tilskriver den barmhjertige et barn. 92. Det sømmer sig ikke, at den barmhjertige skulle have et barn”.



Jesu nadver som ”Bord, dæk dig, eventyret!”:

Jesu indstiftelse af nadveren og hans sidste måltid med disciplene genfinder vi i en mærkelig eventyrlig form i Koranens 5.Sura med tilnavnet "Bordet".
Nadveren forvandles her til en beretning, der minder om eventyret "Bord, dæk dig".
”Sura 5.112. Da sagde disciplene: ´Jesus, Marias søn. Mon din Herre kan skænke os et bord med retter ned fra Himlen?` Han sagde: ´Frygt Gud, når I er troende`. 113.De sagde: ´Vi vil spise af det (bord) og være helt sikre, at du har sagt os sandheden om det bord og være vidner`. 114. Jesus, Marias søn, sagde: ´Du vores Gud og Herre. Send et bord ned fra himlen, som for os fra nu af og altid skal være en fest og et tegn fra dig. Og skænk os... Du skænker det bedste. Og når en af jer (efter at bordet er sendt ned) stadig ikke tror, vil jeg straffe ham, sådan som ingen på denne jord endnu er blevet straffet`.
116. Og da Allah sagde: ´Jesus, Marias søn. Har du måske sagt til folk: Tag mig og min mor som Guder`. Han svarede: ´Priset være du. Sådan noget må jeg ikke sige, det har jeg ikke ret til. Og hvis jeg virkelig skulle have sagt det, så ville du vide det. Du ved jo besked om alt, hvad jeg har i mig. Du alene kender de skjulte ting. 117. Jeg har kun sagt, hvad du har befalet mig.`
Da enhver sammenhæng til passionsberetningen mangler totalt, må det antages, at første del af teksten er en forvrænget stump af det kristne nadverritual, som ad krogede veje er havnet i Koranen i form af et borddækningsunder, som skal bevise, at Jesus er en profet. Og de, som ikke tror på det under, skal straffes hårdt. Samtidig med underet understreger Muhammed i anden del, at Jesus kun er en profet, ikke mere eller mindre. Og hvis han skulle have sagt mere end det tilladte, så skal Allah nok skride ind overfor ham og sætte ham på plads. Derfor lader Koranen Jesus udbryde ligesom et brødebetynget barn: ”Sådan noget må jeg ikke sige, det har jeg ikke ret til…. Jeg har kun sagt, hvad du har befalet mig”.
Det er vigtigt for Muhammed netop at understrege, at ”vantro er sandelig de, som siger , Gud er Kristus, Marias søn. .... Helvedes ild vil optage dem. (Sura 5.72).
”Kristus, Marias Søn er kun et sendebud” (Sura 5.75).

Ligesom Koranen overtager legender fra gnostiske barndomsevangelier, på samme måde overtager Koranen også andre gnostiske ideer. Her er det især ideen, at ånd ikke må tilsmudses med det kødelige. Det rene i himlen kan ikke gå ind i en uren verden og lade sig tilsmudse. Derfor er det heller ikke tilladeligt, at Jesus dør en uværdig død på et kors, nedværdiget som forbryder. Det ville den rene ophøjede Gud aldrig tillade. Dermed får de gnostiske ideer også adgang til Koranen. Her er det især de gnostiske forvandlingsideer, nemlig at Jesus ikke døde på korset, men Allah forvandlede ham, så jøderne kom til at korsfæste en forkert. Allah snød dem. Fra Gnosticismen kendes tre forskellige forvandlingsideer, som skulle snyde fjenderne:
1. En mand ved navn Sergius kommer ind i nadversalen under Jesu sidste måltid. Jesus forvandles til dennes skikkelse, hvorpå Judas kysser den forkerte, nemlig Sergius, som bliver korsfæstet i stedet for.
2. Det er Judas, som bliver arresteret og korsfæstet, ikke Jesus.
3. En soldat ved navn Titanius, som skal arrestere Jesus, bliver forvandlet, så han får Jesu skikkelse. Derfor kommer de til at korsfæste ham i stedet for, idet han nu ligner Jesus til forveksling.
Denne lære overtages af Muhammed i Koranen, således at Allah snyder jøder og kristne, så de tror, at Jesus er korsfæstet, ”de tror, de kan bedrage Allah, men Allah er bedre til at bedrage”(Sura 4.142). Dette blev siden et af vigtigste argumenter i islam for brugen af taqija (den lovlige løgn) vendt mod de ”vantro”. Sura 4.142 oversættes også således: ”Sandelig, hyklerne vil søge at overliste Allah, men han vil overliste dem”. Når Allah overlister de ”vantro”, så kan den troende muslim også, ligesom profeten, der snød jøderne og siden mekkanerne med freden ved al-Hudabija.

Den mærkelige tankegang, at Allah snød jøder og kristne, møder vi i Koranens 4.Sura (Kvinden):
4.156. De (jøderne) sagde: ”Vi har visseligt dræbt Kristus, Jesus, Marias søn, Guds apostel”, men de har hverken dræbt eller korsfæstet ham, det syntes dem blot sådan, og de, som påstår det, aner sandelig ingenting derom, de har ingen viden om det, det er kun en antagelse; de har ikke dræbt ham i virkeligheden, men Allah har taget ham op til sig, thi Allah er vældig og vis.
157. Og der er ingen af dem, som har fået skriften (jøder, kristne), som skal tro på ham før døden, og på opstandelsens dag skal han vidne imod dem (være deres anklager)”.

Jesus får dermed i Koranen en helt ny funktion. Han kommer ikke for at frelse menneskeheden og tilgive mennesker, men han optræder ifølge islamisk tradition som profet, og ved dommedag også som vidne og anklager imod de kristne.
Ifølge islamisk tradition skal Jesus komme igen, leve 40 år, gifte sig, ødelægge alle kristne kors, dræbe alle svin og omvende alle kristne til islam: "Han (Jesus) vil stige ned fra Himlen med et spyd til det hellige land... han vil underordne sig under og forrette sin bøn bag ved imamen. Derpå vil han (Jesus) dræbe alle svin og smadre alle kors, ødelægge alle synagoger og kirker og dræbe alle kristne, som ikke tror. Efter at han har dræbt en falsk Messias, vil han ikke lade en eneste af skriftfolket (jøder og kristne) tilbage, således at der opstår en enhedsreligion - hvilket er islam. På opstandelsens dag vil han være vidne mod de kristne og være deres anklager, fordi de har æret ham og hans mor som guder" (Al-Baydawi-profetien).

Koranens opfattelse af Jesus er altså ikke blot fuldstændig anderledes, men er et totalt opgør og fordømmelse af den kristne tro. Jesus er ikke Frelseren.
a) Jesus er ifølge Koranen kun et sendebud for Allah, og er som profet underordnet profeten Muhammed, da denne er profeternes segl (afslutning) og den eneste, som har meddelt Allahs bog fejlfrit.
b) Jesus er ifølge Koranen ikke blevet korsfæstet. Han er heller ikke opstanden, men en anden er blevet forvandlet til hans skikkelse, så det syntes dem, at de korsfæstede ham.
c) Jesus skal overfor Allah være de kristnes anklager ved verdens ende, hvis de ikke lader sig overbevise og bliver muslimer.
Enhver, som siger, at Jesus er andet eller mere end dette, rammes af Allahs dom. Koranen forbander dem, som siger, at Jesus er Guds Søn. De er vanartede og blasfemiske og vil blive sendt til Helvede:
Sura 9,30 ”...De kristne siger: Kristus er Guds søn. Dette er, hvad de siger med deres munde: De efterligner med den snak de vantro, som var før dem. Allah forbande dem! Hvor er de perverse (vanartede) og bortvendte fra sandheden.”
3.Sura 62 ”Lad os sende en forbandelse over de vantro (ikke-muslimerne)”.