Koranens lovgivningsstof
skrevet af Koranen

Næstekærlighedsbudet
Sura 48.29 "Muhammed er Allahs sendebud, og de som følger ham skal være hårde overfor ikke-muslimerne, men gode mod hverandre".
Drab (qatl)
Her forbydes uberettiget drab (qatl).
Sura 17.33 Og I må ikke dræbe noget menneske, hvilket Allah har forbudt, medmindre (det sker) af berettiget årsag. Og er nogen dræbt uretmæssigt, så har vi givet hans nærmeste fuldmagt (til gengældelse), men man må ikke gå for vidt i drab, visseligt vil han blive hjulpet.

Blodhævn (qisas)
Sura 2.178-179 Oh, I som tror, der påhviler jer gengældelse for de dræbte: En fri for en fri, og en slave for en slave, og en kvinde for en kvinde. Og den, for hvem der fra hans broders side gives afkald, for ham skal der være et retsligt efterkrav på redelig vis og betaling med skønsomhed – dette er en lettelse fra jeres herres side, og en barmhjertighed. Men for den, der herefter overtræder, er der en pinefuld straf! Men for jer er der liv i gengældelsen – Oh, I, som har forstand, måske vil I være gudfrygtige!

Forbud mod at dræbe en troende (dvs. en muslim).
Sura 4.92-93 Det må ikke ske for en troende, at han dræber en troende, undtagen af uagtsomhed; og den, der ved uagtsomhed har dræbt en troende (dvs. muslim): Frigivelse af en undergiven troende og en soningssum fuldt betalt til hans husstand, medmindre de eftergiver den som almisse. Og hvis han er fra et mod jer fjendtligsindet folk, men troende, da frigivelse af en undergiven troende…

Sura 4.163-165 Der gives lov til, at den dræbtes nærmeste kan udøve gengældelsesdrab (qisas).
Ligeledes gives der ret til at dræbe personer, som falder fra islam (se under trosbekendelsen) og ret til drab på vantro ved jihad og personer, som bekæmper islam (Se under hellig krig).

Påbudet om kamp (jihad) mod de vantro
9.29 I skal bekæmpe dem, der ikke tror på Allah og på den yderste dag, og som ikke holder det for bandlyst, som Allah og hans sendebud har bandlyst, og som ikke er lydige mod sandhedens religion (islam) – blandt dem, der har modtaget skriften – indtil de udreder krigsskat efter formåen, ydmygt underordnede, som de er.
Sura 2.190-193 Og bekæmp I på Allahs vej dem, der bekæmper jer, men gå ikke for vidt, Allah elsker såvist ikke dem, der går for vidt. Men dræb dem, hvor I end støder på dem, og driv dem ud, hvorfra de har uddrevet jer; og (forsøg på at få en muslim til) frafald (fra islam) er værre end drab, men I må ikke bekæmpe dem ved den hellige moske, før de bekæmper jer der, men hvis de bekæmper jer, så dræb dem – således er de vantros løn. Men giver de efter, se da er Allah tilgivende, barmhjertig. Og før krig mod dem, indtil prøvelsens tid er ovre, og hele verden (religionen) tilhører Allah…
Sura 2.216-218
Det er foreskrevet jer at dræbe, er det jer end afskyeligt. Men måske nærer I afsky mod en ting, og (dog ) er dette det bedste for jer, og det kan være, at I elsker en ting, men at den er dårlig for jer, ja, Allah ved, men I ved ikke! De spørger jer om den hellige måned om kamp i den. Sig: Kamp i den er en stor (synd), men afvigelse fra Allahs vej og vantro overfor ham og mod den hellige moske og uddrivelse af hans folk er en større (synd) end drab, og de vil ikke holde op med at bekæmpe jer førend de har bragt jer til frafald fra jeres religion, om de formår det… Se, de som udvandrer og anstrenger sig i kampen på Allahs veje, det er de sejrende, ja, Allah er tilgivende, barmhjertig.”

Sura 12.29 O i troende, bekæmp de vantro, som bor i jeres naboskab; lad dem føle hele jeres strenghed.

Sura 47.36 Vær ikke svage overfor jeres fjender og inviter dem ikke til fred: I skal være de mægtige, for Allah er med jer og undlader ikke at give jer løn for jeres gerninger i krig.

Sura 48.17 I skal bekæmpe folk medmindre de bekender sig til Islam.

Sura 61.11 I skal tro på Allah og på hans sendebud (Muhammad) og I skal føre krig ved hans ide med jeres gods og jeres blod. Det er bedre for jer, hvis blot i vidste det.

Sura 4.90 Tag derfor ikke nogen af de vantro som venner, førend de overgiver sig til Allahs sag, men hvis de vender sig bort, så grib dem og dræb dem.

Sura 7.74 Den, som kæmper for Allahs sag, om han falder eller sejrer, vil vi give ham stor løn.


Pligten til jihad som udvandring og pligten til at hjælpe de udvandrende
Sura 8.74-75 Og de, som kom til tro (på Allah) og udvandrede og anstrengte sig i kampen på Allahs veje, og de, som gav husly og hjælp, disse er i sandhed de troende, for dem er der tilgivelse og en rigelig forsørgelse. Og de, der siden hen er kommet til tro og er udvandret og har anstrengt sig i kampen sammen med jer, de hører jer til. Men de blodsbeslægtede står hverandre nærmest – (dette er) i Allahs skrift visselig, Allah er (al)vidende om enhver ting.

Sura 33.27 Og Allah gav jer deres (de vantros) land, deres huse og formuer i arv, og land, som i endnu ikke har betrådt. Allah har magt over alle ting. (Dette er et af de vigtigste vers, som anvendes til at legitimere kolonisering).

Sura 4.97b Englene siger: Er jorden ikke vid nok, så I kan udvandre? De (som ikke tør) vil komme i helvede – et slemt endeligt!


Tyveri og straffe herfor
Sura 5.38-39 Og hvad angår den tyvagtige mand og den tyvagtige kvinde, så skal I afhugge deres hænder som en gengældelse for, hvad de begge har begået, som et advarende eksempel fra Allah, ja, Allah er mægtig, vis! Og den, som herefter vender om fra sin uretskaffenhed og som handler ret, ham vil Allah såvist vende sig til – sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig!


Krigsbytte
Hele Sura 8 med navnet ”Krigsbytte”.
Sura 33.27 Og han (Allah) gav jer deres (de vantros) land, deres huse og formuer i arv, og land, som i endnu ikke har betrådt. Allah har magt over alle ting.
Sura 8.1 De spørger dig efter krigsbytte. Sig: krigsbytte tilhører Allah og apostelen. Frygt altså Allah og lad fred råde indbyrdes (når I fordeler det) og adlyd Allah og hans apostel, når I er troende.
De nærmere regler for byttedeling findes i Sura 8, Sura 48.20, Sura 59.7 og Sura 6.11.

Krigsskat
Denne åbenbaring pålægger ikke-muslimer at betale en særskat til muslimerne i de områder, hvor islam har magten.
Sura 9.29 "Før krig mod dem, som ikke tror på Allah og dommedag og ikke overholder det, som Allah og hans apostel (Muhammed) har erklæret helligt og som ikke bekender sandhedens religion (islam), nemlig de, som har fået skriften (kristne, jøder, sabier…), indtil disse er villige til at betale krigsskat og underkaste sig."
Ikke-muslimers skat til muslimer bestod dels af penge, naturalier og spædbørn i Serbien, det øvrige Balkan og Armenien. Drengebørnene blev siden anvendt som soldater i den islamiske hær og vendt mod de kristne.

Falsk ed
Sura 5.89 Ikke straffer Allah jer for ubetænksomt ord i jeres ed, men han straffer jer for, hvad I har bundet jeres ed med, og soningen herfor er bespisning af ti fattige med det gennemsnitlige af, hvad I giver jeres husstande at spise, eller beklædning af dem, eller frigivelse af en slave; og den, der ikke finder (midler), da faste i tre dage. Dette er soningen for jeres ed, når I har svoret, og vogt jer for jeres eder! Således gør Allah sine tegn synlige for jer – måske vil I være taknemlige.

Hor
Sura 24.2-3 Kvinden, som handler utugtigt, og manden, der bedriver hor skal I piske, hver af dem med ethundrede piskeslag, og ikke skal medlidenhed gribe jer for Allahs religions skyld, dersom I tror på Allah og på den yderste dag, og begges straf skal en skare af troende (muslimer) være vidne til. Den mand, som bedriver hor, må kun tage en utugtig kvinde til ægte, og ingen må ægte en utugtig kvinde undtagen en utugtig mand.


Spil med pile
Sura 2.219 og Sura 5.3 b Og kaster I lod med pileskafter, er det en overtrædelse.

Arveret
En ikke-muslim kan aldrig arve en muslim.
Sura 4.11 Allah forordner med hensyn til jeres børn: En mandlig arving får lige så meget som to kvinder. Hvis der kun er 3 kvindelige (arvinger) eller mere end to, så modtager de to tredjedele af arven, og hvis der kun er én, så halvdelen. Hans forældre får hver en sjettedel af, hvad han har efterladt, såfremt den døde har børn. Og hvis han har brødre, modtager moderen en sjettedel. Alt det dog først efter betalingen af testamentariske forordninger eller af skyld.
Sura 4.12. Af arven efter en hustru tilstår der jer halvdelen, hvis hun er barnløs. Hvis hun har børn, får I en fjerdedel. Også efter at have taget højde for betalingen af testamentariske forordninger eller udligning af skyld. Og jeres hustruer får ved jeres død en fjerdedel, hvis I er uden børn. Hvis hun har børn, modtager hun en ottendedel. Dette også efter, at der er taget højde for testamentariske forordninger eller skyld.

Vidner
Sura 2.282 Tilkald to af jeres mænd som vidner, kan der ikke skaffes to mænd som vidner, så lad vidne én mand og to kvinder af dem, som I godkender som vidner…

Brudesum
Sura 4.4 Giv kvinden en brudesum som gave. Men hvis de frivilligt giver jer noget af den, så kan i frit forbruge pengene.

Ægteskabsloven og regler om at være værge

En ateist eller en person, som hverken er muslim, kristen eller jøde, kan ifølge Koranen ikke gifte sig med en muslim, da de ikke er på samme stade. En frafalden eller et medlem af en tredje religion er uden rettigheder og kan derfor ikke gifte sig med en muslim. En person, der har haft seksuelt forhold til en anden, kan ikke gifte sig med troende muslim. Sura 24.26. “ Urene kvinder er for urene mænd, og urene mænd for urene kvinder. Rene kvinder er for rene mænd, og rene mænd for rene kvinder.”
Alle fire islamiske lovskoler anerkender et ægteskab mellem en muslimsk mand og en jødisk eller kristen kvinde for retsgyldig. Den shafiitiske lovskole har dog en betænkelighed, idet en kristen eller jødisk kvinde, som bor udenfor et muslimsk område, vil have svært ved at opdrage barnet som rigtig muslim.
Islam siger følgende om et blandet ægteskab, dvs. mellem en muslimsk mand og en kristen eller jødisk kvinde: “Den ikke-muslimske hustru må ikke forsøge at påvirke deres børn med sin egen tro, idet det i islam gælder, at børn følger deres fars religion - uanset moderens religiøse tilhørsforhold” (“Islam Fred og Harmoni” nr.4, 1991).”
Ofte tvinges en del kvinder indirekte til konvertering, da de med tiden indser, at deres stilling i ægteskabet er vanskelig i forhold til manden og dennes familie. Kun stærke kvinder kan holde stand. I tilfælde, hvor børn er blevet døbt som følge af en aftale mellem parterne, har jeg desværre oplevet, at manden atter meldte dem kollektivt ud af kirken. Dette er dog i henhold til muslimsk lov. Kvindens og børnenes stilling er ofte endnu mere vanskelig, når kvinden ikke er konverteret.
Lad os igen se de islamiske retsregler: “En ægteskabskontraktlig aftale om at opdrage børn af en muslimsk far og en ikke-muslimsk mor i moderens religion betragtes som ugyldig ved muslimske landes domstole. Faderen skal sørge for at opdrage sine børn i islam. Modarbejdes han heri af sin jødiske eller kristne hustru, bør han skille sig fra hende for at sikre børnenes islamiske opdragelse. En ikke-muslimsk mor kan aldrig være legal værge for sine muslimske børn - ligesom en muslim aldrig kan være legal værge for en ikke-muslim” (“Islam- Fred og Harmoni”, 1991): Sura 60.10: ”Bliv ikke værge for vantro kvinder...Således er Guds befaling. Han dømmer med retfærdighed jer imellem. Gud er fuld af kundskab og visdom.”

Ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en ikke-muslimsk mand: Koranen forbyder en muslimsk kvinde at indgå ægteskab med en vantro eller en afgudsdyrker, medmindre denne antager islam: Sura 2.221: “I må ikke gifte jer med kvinder, der er afgudsdyrkere, medmindre de antager troen (islam). En troende (muslimsk) slavepige er bedre end en kvindelig afgudsdyrker, også selvom I kunne lide hende. Og giv ikke (muslimske kvinder) til hedenske mænd i ægteskabet, medmindre disse bliver troende (muslimer)..... Disse vil drage jer til helvedes flammer; men Gud kalder jer til paradis”.
Sura 60.10: “I troende. Når der kommer troende kvindelige flygtninge til jer, da undersøg dem og prøv dem. Gud kender bedst deres tro. Dersom I er forvisset om, at de er troende (muslimer), så send dem ikke tilbage til de vantro. De troende kvinder er ikke lovlige hustruer for de (vantro mænd), ej heller omvendt; men giv de vantro tilbage, hvad de har betalt i brudegave. Der vil ikke falde nogen skyld på jer, dersom I tager dem til ægte ved at betale dem deres brudegave...” Men hold ikke fast i ægteskabet med en vantro kvinde (da hun ikke mere er tilladt at have).
En muslimsk kvinde kan ikke bortgiftes, hvis hun har haft samleje før ægteskabet, det kan hun heller ikke hvis hun er blevet voldtaget.
Sura 24.3: “Ingen mand, der er skyldig i hor eller utugt kan gifte sig med en kvinde, medmindre hun er skyldig i samme forbrydelse, eller med en vantro. Lad ej heller andre end en sådan mand eller en vantro gifte sig med en sådan kvinde: For en troende er noget sådant forbudt”.
Således er det ifølge islamisk lov forbudt en muslimsk kvinde under nogen omstændigheder at gifte sig med en ikke-muslimsk mand. Indgås et sådant ægteskab på trods af forbudet (f. eks. i et ikke-muslimsk land), vil ægteskabet være ugyldigt i et traditionelt muslimsk land.
Forbudet begrundes med, at børn som oftest følger faderens religion. “Det ville være nedværdigende og uudholdeligt for en muslimsk kvinde at acceptere at leve sammen med en mand og børn, der ikke respekterer muslimernes sidste profet, Muhammed og hans lære. Der er endvidere stor sandsynlighed for, at den muslimske hustru, der jo ville være i mindretal i forhold til mand og børn, langsomt vil føle sig tvunget til at opgive sin egen tro til fordel for mandens, idet det i de fleste kulturer er manden, der er overhovedet” ("The Moslem World League Journal", Marts 98).

Love om religionsskift efter indgåelse af ægteskab

Hvis den ene af to muslimske ægtefæller offentligt fornægter islam, opløses ægteskabet øjeblikkeligt, idet en apostat (en frafalden) iflg. islamisk lov mister sine borgerrettigheder.
Hvis hustruen i et jødisk eller kristent ægteskab (dvs. hvor begge ægtefæller enten er jøder eller kristne) antager islam opløses ægteskabet, men iflg. den hanafitiske lovskole skal ægtemanden først opfordres til at antage islam.
Tvangsskilsmisser kan gennemtvinges af de islamiske myndigheder eller af familien, eller hvis parterne fornægter islam eller konverter til en anden religion. En sådan tvangsskilsmisse kan også ske, selv om den ene part slet ikke afsværger sin muslimske tro, men er i opposition til en ortodoks islam.
Hvis det er manden i et jødisk eller kristent ægteskab, der antager islam, medens hustruen forbliver jøde eller kristen, opløses ægteskabet ikke.
Hvis den ene af parterne i et ægteskab mellem vantro og afgudsdyrkere antager islam, opløses ægteskabet.
Hvis en jødisk eller kristen hustru til en muslimsk mand afsværger sin tro uden at antage en anden, opløses ægteskabet. Hvis en jødisk hustru bliver kristen eller vice versa opløses ægteskabet ikke”.
Sker disse religionsskift i muslimske lande, tvinges parterne omgående til at gå fra hinanden, uanset om de vil det eller ej, og selv om begge parter er afgjort imod det. (Assa, Dawud: "Mixed Marriages". "The Moslem World League Journal", vol.8.no.10,1981, pp.14-16 og Chehata, Chafik: "Note de droet musulman sut les mariages mextes". Revue Juridique et politique, indépendance et coopération, vol. 30, 1976, pp.130-133. ).
Kvinden i det islamiske ægteskab skal lære at handle ret efter mandens vejledning, ved uenigheder gælder mandens ord.
Før ægteskabet regner de fleste danske piger med at forblive, hvad de er. Selv det at aflægge den korte bekendelse, at “Allah er Gud og Muhammed hans profet” i vidners nærvær, anser nogle danske piger for uskyldig. Men de færreste kan overskue konsekvenserne af deres handling, da de fra den dag kommer til at lægge en stadig større del af deres sjæl og personlighed på hylden og ikke må forkaste islam igen, uden det får alvorlige konsekvenser. Presset, som lægges på den ikke-muslimske part af familien, skyldes bl.a. Koranens Sura 2.221, at en muslim ikke må gifte sig med en såkaldt "afgudsdyrkere", medmindre denne bliver muslim.

Polygamiloven
Polygami blev af profeten overført til islam fra Persien. Også enkelte danske kvinder lever i polygame ægteskaber med muslimske mænd. I starten var de enehustruer. Selv i Tyrkiet lever danske kvinder en sådan situation, som dog gennemgående fører til et brud efter få år. Denne form for polygami har sit udspring i Koranens Sura 4.3: “Dersom I frygter, at det ikke vil være muligt at finde en anden rimelig løsning på problemet vedr. enker eller forældreløse i samfundet, så gift jer med dem, der synes passende: to, tre eller fire. Dersom I frygter, at I ikke kan være retfærdige mod så mange, da gift jer kun med en, eller hvad I har af slavinder”.

Tugtelsesretten og forsørgelsesretten
Sura 4.34 Mænd har ansvaret for kvinderne, for Allah har givet den ene større (styrke) end den anden, og de forsørger kvinderne ud af deres midler. Gode kvinder er derfor hengivent lydige og vogter (i mandens) fravær over det, som Allah vil skal være skjult. Men frygter de, at de skal være ulydige, da skal du advare dem, lade dem ligge alene i deres senge og slå dem, men vender de tilbage til lydighed, tag da ikke midler imod dem i brug. For Allah er den højeste.

Tilbageholdelsesretten
Sura 4.15 Hvis nogen af dine hustruer begår noget dårligt, så skal I skaffe jer fire vidner imod dem. Og dersom de vidner, da lås dem inde i huset – indtil døden henter dem, eller Allah åbner en udvej.

Skilsmisse og bortsendelse af hustruen
Især Sura 2.221-237
Endnu et problem opstår for europæiske kvinder i blandede forhold: Ved skilsmisse i Europa er parret iflg. islamisk lov slet ikke skilt, men kvinden stadig mandens, uanset om de er nok så danske. Ved en rejse til et muslimsk land kan dette få uoverstigelige følger. Her kan kvinden tvinges til at underskrive div. ufordelagtige dokumenter og presses til at fraskrive sig fælles børn. Nogle kvinder vælger da pga. børnene at blive i det muslimske land som "frivillige" fanger, da de ellers aldrig vil få børnene at se igen. Manden har ret til bortsendelse af hustruen ved forstødelse efter at have sagt det 3 gange.


Regler for urenhed

Ikke-mulimers urenhed og forbud mod at nærme sig Mekka
Sura 9.28 Oh, I (muslimer) som tror. De, som giver Allah en fælle (de kristne) er simpelthen urene og de må ikke efter dette år nærme sig den hellige moske.
Sura 9.17 Det må ikke ske, at de, som giver Allah en fælle, besøger Allahs moske
Ibn Ishaq: ”Lær dem Koranen og undervis dem i den. Forbyd at en uren rører den”(kapitlet: ”Banu Harith antager islam”, s.241)
Ibn Ishaq: (Abu Sufjans datter blev muslim og blev en af profetens hustruer)”Abu Sufjan begav sig til sin datter og ville sætte sig på profetens tæppe. Men hans datter tog tæppet bort og foldede det sammen, og Abu Sufjan spurgte: Min kære lille datter! Jeg ved ikke, er jeg for god til tæppet, eller er tæppet for godt til mig?
Datteren svarede: Tæppet tilhører Allahs sendebud, og du er en uren hedning. Derfor vil jeg ikke at du sidder på det tæppe!”(Kapitlet: ”Årsagen til hærtoget mod Mekka og erobringen år 8”, s.211).

Kvinders urenhed
Kvinder er urene efter fødsel og ved menstruation, se bla. Sura 2.222.

Tørklædet som ydre tegn for at kunne skelne rene (ærbare) kvinder fra urene kvinder
”Oh, du profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber sammen om sig. Dette er det bedste, så de kan kendes (som rene), og så de ikke forulempes”.

Urene dyrs berøring
Herunder især svin, aber, hunde. Berøring af disse dyr eller strint fra en hund der ryster sig eller berøring af snuden kræver rituel renselse enten af hele kroppen eller af den specifikke legemsdel.

Urene personer, ting og symboler
Kirkegårde, døde personer, gudebilleder eller statuetter, kors, personer som er faldet fra islam, madlevninger, spisebestik, tallerkener, etc. fra ”vantro” og frafaldne, samt køkkengrej etc., som er blevet berørt af ”uren” føde.

Fødes urenhed samt slagteregler

Islam forbyder følgende fødevarer som urene:
1. Alkohol (der er dog forskel: I nogle islamiske lande er det forbudt (haram), i andre “ikke anbefalelsesværdigt”). Mad tilberedt med alkohol og ægte vineddike samt flamberet mad.
2. Kød af svin og vilde dyr, der bruger klør og tænder til at nedlægge bytte (dvs. rovdyr), endvidere alle rovfugle inkl. kragefugle, etc. og gelatine af nævnte dyr.
3. Gnavere (f.eks. hare og kanin), og samtlige reptiler, orme, visse skaldyr f.eks.
krebs og rejer.
4. Kød af selvdøde dyr, som ellers ville have været tilladt (hallal).
5. Kød af dyr og fugle, der er tilladte, men ikke aflivet efter den af Koranen foreskrevne måde.
6. Kød af dyr, der er velsignet eller anvendt til ofringer til andre guder end Allah kød af dyr over hvilket en anden Guds navn er nævnt.
7. Kød er urent og derfor forbudt (haram), hvis der ved hallalslagtningen ikke er sagt
ordene “Bismillah Allahu-akbar” (I Gud Allahs navn. Allah er den største).

Slagtningen må ikke udføres med bedøvelse. Dyret skal, medens det er levende, have skåret halsen over fra øre til øre på en sådan måde, at hovedpulsåren overskæres, og dyret dør ved forblødning. Mere moderate tillader, at bedøvelse må ske, efter at halsen er skåret over, hvilket må siges at være en mærkelig rækkefølge. Halshvirlerne må ikke beskadiges. Ej heller må hovedet hugges af. Dyret er urent, hvis ikke alle 4 hovedblodårer skæres over på én gang. Dyret skal, når det slagtes, vende mod Mekka. Et dyr, som dør af skræk under slagtning eller jagt er urent, men bider en hund, som er under jægerens kontrol dyret ihjel under jagt, er det rent, hvis Allahs navn nævnes over det.
Vinforbudet findes i Sura 16.67 og Sura 2.219.
Spiseforbudene findes i Sura 5.90-91 og 5.3-4.
Sura 5.3-4 Bandlyst for jer er (selvdødt), blod og svinekød og det, hvorover andre end Allah er blevet påkaldt; og det kvalte, og hvad der er slået ned, og det ved fald omkomne og det ihjelstangede, og hvad rovdyrene har spist (af), medmindre I har slagtet det rituelt, og hvad der er blevet slagtet som offer på en sten. Og at I har kastet lod ved pileskud er en overtrædelse. I dag vil de, der er vantro, fortvivle ved deres religion, så frygt ikke dem, men frygt mig. I dag har jeg fuldkommengjort jeres religion, og jeg har fuldendt over jer min velgerning, og jeg har behag i, at I har islam som religion…. Tilladt for jer er, når I har oplært de fangne (jagt)dyr, dresserede ligesom hunde, idet I oplærer dem i, hvad Allah har lært jer – så spis, hvad de fanger til jer, og I skal nævne Allahs navn over det, og frygt Allah – sandelig, Allah er hurtig til afregning”.