Selvmordsmartyriets teologi

En martyrs budskab i den hellige krig for islam:

"Dagen da det guddommelige lys åbnede mine øjne i Allahs navn, hævneren!
Ærede moder, tiljublede imam....jeg har nu lært, at det naragtige koncept af livet er blevet indprentet mig af den fordærvede propaganda af de fjender af islam, hvis korrupte kultur af korstilbederne har domineret vort land alt for længe. De vil have os til at kaste vort forsvar bort, slappe af og begynde at elske livet frem for alt andet og at tro, at glæde i livet er det, alle ønsker. De ønsker at forføre os gennem skolen og gode lejligheder, så vi opgiver islam og bliver som dem, så vore kvindfolk kan blive luddere og vore unge korrumperede gennem seksuel nydelse. Engang åbnede vor aldrig glemte imam Mussa Sadr vore øjne fra det land af mørke. De (de kristne?) fik de unge til at glemme ham, i det håb, at den ild, som Mussa Sadr skabte, ville gå ud gennem intriger fra islams fjender. Men den Almægtige var barmhjertig, for han havde set vor længsel efter at blive frelst. Nu er jeg ved døren (til Himlen) og takker den almægtige for mit gode held. Jeg søger nøglen til Himlens port. Og beder dag og nat, at jeg må føle nøglen i min hånd, og høre nøglen åbne låsen til havens port. Og så at gå ind i haven (Paradis) og se dets undere. Imamen har befalet mig at dræbe. Jeg skal dræbe for ham. Imamen har befalet mig at dø. Jeg vil dø for ham. Jeg kan blive taget bort hvert øjeblik. Jeg beder uafbrudt at måtte dø kæmpende med sværdet i hånden for Allahs sag, at vi kan dø som Husseins fæller i Karbalas ødemark. (I Karbala døde Hussein som den 3. imam i kamp i det 7. årh.). Alt, hvad jeg ønsker er, at min lille Safean må blive opdraget i tradition for martyriet fra den tidligste alder. Denne tro overgiver jeg til min moder og til mine venner og alle andre, som har det gode håb at blive medlemmer af Allahs parti (d.v.s.., Hizboallah). (Rada Muhammad Néman, udgivet i Libanon af Payam Shahid under titlen "En martyrs budskab" Oktober 1985).


Den libanesiske sociolog Waddah Scharara siger:
”Ingen af disse martyrer udfører deres gerninger uden velsignelse af en højere muslimsk gejstlig.” Flere af de højeste muslimske gejstlige siger, at aktioner fører udøveren direkte i Paradis, da døden i hellig krig både giver total syndsforladelse og ubetinget frelse.

Begrundelsen for selvmordsaktionerne hentes fra Koranen og hadit:
”Den som forlader islam som pilen fra en bue, ham skal I dræbe og I får en belønning (af Allah i Himlen) derved” (Hadit al-Buchari vol.6 nr216)

”Og de som bliver dræbt på Allah veje (dvs i hellig krig), deres gerninger vil han helt bestemt ikke lade forfejle målet” (sura47,4-6)

Disse citater bruger Muftien af Jerusalem, kaliffen af Køln og storsheiken ved Al Azhar Universitetet som begrundelse. Den som dræber andre (også børn) som led i jihad, begår ikke selvmord eller mord, men falder i hellig krig. Den, som falder i hellig krig (jihad) kan forvente en særlig belønning og vil blive opvartet af 70 storøjede jomfruer i Himlen.

Traditionen stammer fra de muslimske assasinider (assasin = snigmord) og er videreudviklet af Hizballah (Allahs parti) under ledelse af Hizballahs grundlægger Fadlallah.


Sheiken ved Al Aksa-moskeen skeik Ekrima Sabri om selvmords”martyrer”: ”Muslimer må stå ved deres side og opmuntre dem”.

Sheik Yussuf al-Kardawi fra Qatar: ”Selv børn kan ikke anses for at være uskyldige civile. De unge muslimer er ikke selvmordere, de falder i jihad og vil i Himlen blive opvaret af 70 storbarmede hurier”.

Der er altså en dramatisk forskel på en kristen og en muslimsk martyr:
En kristen martyr er et fromt menneske, der holder fast i sin tro og dræbes på grund af dette.

I islam er en martyr en person , som falder i hellig krig (jihad), og dermed ofte selv er morder.