Jihad i Shia-islam: tekster
skrevet af Nyere ledende Shiamuslimske teologer

Nyformuleringen af jihad i Shia-islam siden 1979:

Hellig krig er Allahs velsignelse til menneskeheden
En milepæl i udformningen af jihad i shia-islam er Ayatollah Khomeinis tale, som han holdt fra balkonen i sit eget hjem i Jamaran på Profeten Muhammads fødselsdag 12.12.1984:
”Hvis vi tillader de vantro at fortsætte med at spille deres rolle med at korrumpere verden, vil deres moralske straf blive desto strengere. Derfor vil vi gøre dem en tjeneste, hvis vi dræber dem for at sætte en stopper for deres korrupte aktiviteter. For deres eventuelle straf vil blive mindre. At lade de vantro fortsætte med at leve, betyder at tillade dem at gøre endnu flere korrupte ting. At dræbe dem er den kirurgiske operation befalet af Allah Skaberen….. De, som følger Koranens love, er agtpågivende over for at opfylde lovene om Qissas (gengældelse) og at vi skal dræbe…. Krig er en velsignelse for verden og for enhver nation. Det er Allah selv, som befaler mænd at føre krig for at dræbe. Koranen befaler: ”Før krig indtil al fordærvelse og ulydighed mod den guddommelige lov er renset ud!"
De krige, som vor Profet – velsignet være hans sjæl – førte mod de vantro, var guddommelige gaver til menneskeheden. En gang vandt vi krigen, nu skal vi vende os hen til andre krige. Ja det vil ikke være nok. Vi har at føre krig indtil al fordærvelse, al ulydighed mod islamiske love over hele verden er ophørt. Koranen befaler: ”Krig indtil sejr!” En religion uden krig er en forkrøblet religion. Hvis det havde været Jesus tilladt – velsignet være hans sjæl – at leve lidt længere, ville han også havde handlet, som Moses gjorde, og havde brugt sværdet … Det er krig, som renser verden. Sådanne præster, som siger, at det er mod loven i den hellige bog, er islams fjender. Men Allah være priset, vore unge krigere (muhajediner) sætter hans befaling om til handling og kæmper. De ved, at det at dræbe de vantro, er en af de nobleste missioner, som Allah har reserveret for menneskeheden”.




Ayatollah Sadeq Khalkhali:

“De, som er imod at slå ihjel, har ingen plads i Islam. Vor Profet dræbte med sine egne velsignede hænder. Vor Iman Ali dræbte mere end syv hundrede på én dag. Hvis troens overlevelse nødvendiggør, at der udgydes blod, så er vi der for at udføre vor pligt” ( cit. efter A.Taheri: Holy Terror).

Særlig vigtige i shia-muslimsk sammenhæng er teologerne fra den hellige by Qoms stillingtagen til Jihad:

Koranen, den sande vejviser i den hellige krig
Muhammed Taqi Partovi Sabzevari i “Ayendeh Nehzat Islami” (Qom 1986):
"Den hellige bog viser, hvordan Gud handlede med Moses, som var en sand revolutionær, som ledte de undertrykte til frihed mod Farao. Moses var parat til at dræbe, og hvis det var nødvendigt, dræbte han med det formål at nå målet. Han var villig til at bedrage, til at lyve, til at så forvirring (blandt sine fjender) og til at stjæle for at nå disse ærefulde afslutninger..... Jesus var ingen revolutionær, selvom han brugte revolutionære ord. Nogle påstår, han aldrig havde et sværd, ellers havde han skabt en sø af blod ved at hugge alle hedninger ned. Andre påstår, at han var en reformist af temperament, og det er årsagen til, at han ikke havde succes med at grundlægge en stat. Men Allah ved bedst. Vor Profet - velsignet være hans sjæl - var langt mere en revolutionær end Moses. Han var general, statsleder, en administrator, en økonom, en lovgiver og en førsteklasses manager i alt... Ville han tøve med at lade de skyldige smage sværdet? Aldrig, tre gange aldrig! Ingen ville vove at danse uden for linien, når han var nær... I Koranens historiske version skal Allahs støtte og den revolutionære kamp af folket gå op i en enhed, så de sataniske regenter bliver kastet til jorden og dræbt. Folk, som ikke er klar til at dræbe og til at dø for at skabe et islamiske samfund, kan ikke forvente Allahs støtte. Den almægtige har lovet os, at den tid vil komme, da hele menneskeheden vil leve forenet under islams banner, når månens tegn, Muhammads symbol, vil være herskende overalt. Men den dag skal fremskyndes gennem vor jihad, gennem vor villighed til at ofre vore liv og til at udgyde det urene blod af dem, der ikke har set lyset, bragt fra Himlen af Muhammad i hans mi´raj (natterejse).... Det er Allah, der giver os skydevåbenet i vor hånd. Men vi kan ikke forvente af ham, at han selv skal trække på aftrækkerne, blot fordi vi er ængstelige”.

Gholam-Reza Fada´i Araqi: "Hezb-Allah va Hezb-Shaytan"(Allahs parti og satans part), Qom 1986: "Islams krige".
"Det, som har betydning for islam, er troens frontsoldater. Islamiske krige har altid været fortsættelsen af den islamiske ideologiske kamp. Koranen lærer, at de, som undertrykkes af tyranni, har enhver ret til krig. Islam lærer at dræbe afgudstilbedere og de vantro, som ikke forstår islam og påfører os krig. Islams mening med krig er oprettelsen af Allahs regering og således kulminationen af evolutionsprocessen. Koranen lærer os at dræbe dem, som volder os bryderier, men den viser også, at vi ikke skal overdrive det. Koranen forbyder overdrivelser af drab, men meningen med qital (drabene) er ikke at dræbe alle, men at eliminere lederne og deres agenter. Islam forkynder gengældelse som en autoritativ værdi, men siger, at vi ikke skal gå for vidt. Koranen inviterer os til at dræbe, indtil alle de, som giver os bryderier, er elimineret. Hvad der menes med bryderier er det udtryk, som finder sted over for muslimer fra ikke-muslimske regeringer, eller som blot synes at være islamiske i det ydre. For at afslutte det, er det tilladt at gribe til våben og at dræbe. Krig og blodig omvæltning er nødvendig for at bevare troen, ellers kan muslimer p.gr.a. undertrykkelsen komme til at opgive deres tro. Men det er meget nødvendigt at foretage en ideologisk kamp, at bringe islams budskab overalt og vise hele menneskeheden, at alene islam kan frelse dem fra tilintetgørelse."

Ayatollah Fazl-Allah Mahalati (Teheran 1980):

“De troende, der ser islam trampet under fode og intet gør for at forhindre det, vil havne i helvedes syvende lag. Men den, der tager et gevær, en dolk, en køkkenkniv eller blot en sten, har sikret sig en plads i Himlen. En islamisk stat er summen af sådanne troende. En islamisk stat er en krigsstat, indtil hele verden ser og anerkender lyset af den sande tro”.

Ayatollah Khomeini: "Islamisk styre"(1979):

"Både Sharia (den islamiske lov) og vor sunde fornuft kræver, at vi ikke lader en (vantro) regering have frie hænder. Det er helt selvindlysende. Med deres ihærdige overtrædelser lægger disse (ikke-islamiske) regeringer hindringer i vejen for islams love og systemer. Der findes talrige bestemmelser, som stempler alle ikke-islamiske systemer som afguderi og kalder lederne og myndighederne i sådanne systemer for falske guder. Vi har ansvaret for at fjerne alle spor af afgudsdyrkelse fra vort muslimske samfund og holde os det fra livet. På samme tid er vi ansvarlige for at skabe den rette atmosfære, hvor vi kan opdrage en loyal generation, som vil rive de falske guders troner ned og tilintetgøre deres ulovlige magt, før det får moralsk korruption til at vokse i omfang. Denne korruption må udslettes og fjernes, og de, som er skyld i den, skal have de strengeste straffe... Enten bliver vi tvunget til at begå syndige handlinger eller gøre oprør og føre jihad mod de falske guders styre. Kun den 2. vej er åben for os. Vi har ikke noget andet alternativ end at arbejde på at ødelægge de fordærvede systemer. Dette er en pligt, som er betroet alle muslimer, hvor de end opholder sig - pligten til at skabe en sejrrig og triumferende politisk revolution for Islam." ("Islamisk Styre" s. 34-35). Et væsentligt element for gennem jihad at overtage magten over verdslige systemer, er den konstante og effektive propaganda, hvor målet er at sætte den muslimske befolkning op imod de verdslige myndigheder:
"Hvordan vi bør kæmpe for at oprette islamisk styre: Vi må sætte alle kræfter ind på at oprette et islamisk styre…..
Vedr. propaganda er det det første, vi må tage os af, og vi må udvikle denne virksomhed.... Der må uophørligt arbejdes for at oplyse folket, afsløre den uærlighed og de forbryderiske planer, som findes hos vantro myndigheder. Massen, hele den store islamiske masse, bliver på denne måde gradvist sat op imod dem, og da er vort mål nået. Akkurat nu har vi endnu ikke en stat eller en hær. Men I kan forsvare ideerne. For fjenden (den vantro stat) har endnu ikke klaret at tage evnen fra jer til at propagandere, vejlede og oplyse..... Vi må skabe bølger af vågent lederskab og en samordnet styring af masserne. Da vil vi få massereaktioner, og i kølvandet på dette, vil de masser, som holder fast ved islam, være fuldt rede til at påtage sig opgaven, at oprette det islamiske styre. De retslærde må forklare islams love og systemer og gøre folket mere fortroligt med dem, således at der skabes en frugtbar grobund for islams love og regler.....("Islamisk styre", s.10.8-109)."
Khomeini peger på vigtigheden af at infiltrere og påvirke: "Bryd ud af isolationen", "få venner", "udnyt de tekniske og videnskabelige specialiteter inden for administrationen", "læg planer for det islamiske styre", "erfaring og ekspertise vil øges i løbet af slaget". Ved skridt for skridt at infiltrere kan man få succes i kampen imod "imperialismens agenter, undervisningsapparatet og de politiske myndigheder, der har sprøjtet gift ind i folkets sind og moral" ("Islamisk Styre" s.120). Det gælder om at påpege den gift og de umuslimske handlinger, som muslimer omgives af i det vestlige samfund. "Da vil muslimer i stigende grad hviske til hinanden: Disse handlinger er ikke skabt for os, og vi er ikke skabt for dem. Hvad har vi med alt dette at gøre?" (s.120). Og da er grobunden skabt for forkastelsen af det vantro system og døren åbnet, for at islam kan gribe magten.


En martyrs budskab i den hellige krig for islam:

"Dagen da det guddommelige lys åbnede mine øjne i Allahs navn, hævneren!
Ærede moder, tiljublede imam....jeg har nu lært, at det naragtige koncept af livet er blevet indprentet mig af den fordærvede propaganda af de fjender af islam, hvis korrupte kultur af korstilbederne har domineret vort land alt for længe. De vil have os til at kaste vort forsvar bort, slappe af og begynde at elske livet frem for alt andet og at tro, at glæde i livet er det, alle ønsker. De ønsker at forføre os gennem skolen og gode lejligheder, så vi opgiver islam og bliver som dem, så vore kvindfolk kan blive luddere og vore unge korrumperede gennem seksuel nydelse. Engang åbnede vor aldrig glemte imam Mussa Sadr vore øjne fra det land af mørke. De (de kristne?) fik de unge til at glemme ham, i det håb, at den ild, som Mussa Sadr skabte, ville gå ud gennem intriger fra islams fjender. Men den Almægtige var barmhjertig, for han havde set vor længsel efter at blive frelst. Nu er jeg ved døren (til Himlen) og takker den almægtige for mit gode held. Jeg søger nøglen til Himlens port. Og beder dag og nat, at jeg må føle nøglen i min hånd, og høre nøglen åbne låsen til havens port. Og så at gå ind i haven (Paradis) og se dets undere. Imamen har befalet mig at dræbe. Jeg skal dræbe for ham. Imamen har befalet mig at dø. Jeg vil dø for ham. Jeg kan blive taget bort hvert øjeblik. Jeg beder uafbrudt at måtte dø kæmpende med sværdet i hånden for Allahs sag, at vi kan dø som Husseins fæller i Karbalas ødemark. (I Karbala døde Hussein som den 3. imam i kamp i det 7. årh.). Alt, hvad jeg ønsker er, at min lille Safean må blive opdraget i tradition for martyriet fra den tidligste alder. Denne tro overgiver jeg til min moder og til mine venner og alle andre, som har det gode håb at blive medlemmer af Allahs parti (d.v.s.., Hizboallah). (Rada Muhammad Néman, udgivet i Libanon af Payam Shahid under titlen "En martyrs budskab" Oktober 1985).