Første universitetsrapport om integration af muslimer
skrevet af Nyt fra forlaget.
I okt. udgiver vi på tryk indholdet af den første videnskabelige rapport i Europa om muligheden for integration af islamiske grupper i et demokratisk vestligt samfund. Rapporten er udgivet af sociologisk institut ved universitetet i Bielefeldt under medvirken af institut for freds- og konfliktforskning samt Arbejds-, sundheds- og socialministeriet i Nordrhein-Westphalen.
Universitetsrapport
Den første store videnskabelige undersøgelse om islamisk fundamentalisme blev foretaget 1996 ved universitetet i Bielefeldt af en række sociologer Joachim Müller og Helmut Schröder under
ledelse af professor Wilhelm Heitmeyer. Rapporten, der udkom året efter, nemlig i 1997, blev til under medvirken af "Social-, Sundheds- og Arbejdsministeriet" i Nordrhein Westphalen. I forordet til den videnskabelige rapport skriver de tre sociologer: "Islamisk fundamentalisme er atter og atter blevet genstand af tabuisering og skandaliseringsforsøg, således at en debat bliver forhindret. Dertil kommer, at den variant af islamisk fundamentalisme, som har anvendelsen af vold som en del af sin praksis for at gennemtvinge sin magt, i debatten søges reduceret til smågrupper. Men spørgsmålet forblev samtidig ubelyst, hvilken støtte og hvilket mobiliseringspotentiale, som der er blandt unge muslimer i vesten til disse synspunkter....
Den første empiriske undersøgelse med 1200 unge viser, at der er er overordentligt stort potentiale af islamisk fundamentalistisk orientering, som øjeblikkeligt bør give anledning til en reaktion fra samfundet overfor islamiske grupperinger."
Tabuiseringen havde indtil da bevirket, at diskussionen, hvis en sådan overhovedet fandt sted, havde givet spillerum for tilfældige påstande og et komfortabelt spillerum for allehånde påstande. "undersøgelsen er derfor et bidrag mod tabuisering og skandalisering og for at fremme en demokratisk og sensibel åbenhed. Undersøgelsen er endvidere sket i samspil med universitetets "Institut for interdisciplinær konflikt- og voldsforskning".
Prof. Wilhelm Heitmeyer skriver i hans bidrag om unges tilbagefald til det førmoderne", at "denne tilbagevenden af etnisk-kulturel vold har truffet det vestlige samfund helt uforberedt. Denne udvikling var under udviklingen af det moderne ikke forudset, samt at etnisk tilhørsforhold kan have relevans". Dels havde man overset, at befolkninger i flertalssamfundet ville begynde at øve massiv modstand, dels "havde man på samme måde overset, at religionen som særlig gruppe og mobiliseringsresurse ville tabe sin kraft som led i sekulariseringen.... Religion skulle være en privatsag".
I lang række forhold har nu frembragt det, som Heitmeyer kalder en decideret "desintegrationsdynamik" Den tiltagende udvikling "dokumenterer, at de nye minoriteter ikke mere vil finde sig i offerrollen" som flygtninge. De går ud af rollen med at blive hjulpet og griber til religiøst-politiske modeller, som er indbygget i islam.
"For så vidt, der overhovedet finder en offentlig debat sted, kredser den lynhurtigt om mønstre af fjendebilleder og generaliseringer, hvor troen hyppigt sættes lige med politiske synspunkter. På samme måde tilbagevises forenklede advarsler med lige så forenklede og utilfredsstillende tiltagevisninger. Den aktuelle undersøgelse søger derfor at beskrive det adækvate farepotentiale med klart at skelne mellem tre forhold, som synes at være blevet aktiveret i den løbende udvikling:
1) Reaktiveringen af den islamiske trospraksis
2) Den kulturelle forankring i islamiske overlegenhedskrav i forhold til det omgivende samfund, samt religiøs funderet voldsberedskab.
3) Unge tyrkiske 2. generationsindvandreres nyorientering i retning af totalitære, demokrati- og integrationsfjendtlige grupper, som søger at bruge de unge som instrument for deres magtideer.
