Islamisk opbakning til nazismen.
Islamisk Trossamfund i Danmark kræver Israel renset for 3 millioner jøder og ønsker at give Israel et nyt navn.
»Alle jødiske immigranter i Israel skal udvandre fra Israel - de skal ud og tilbage til deres hjemlande. Når det er på plads, så kan vi tale om at anerkende Israel som stat. Det er muligt, at den ikke skal hedde Israel, men noget helt andet, fordi der til den tid muligvis ikke vil være så mange jøder tilbage.« Når mere end 3 millioner jøder skal smides ud, ligger det i sagens natur, at der ikke vil være ret mange tilbage. Og hvad han mener med, at de skal ud til deres ”hjemlande” er mere end tåget, da Israel har været hjemland for jøderne fra år 1700 før Kristi Fødsel. Og Jerusalem blev jødernes hovedstad 1000 år før Kristus under kong David.
Også i løbesedler, der uddeles i Danmark af muslimske organisationer kræves død over alle jøder med den begrundelse ”at dommedag først vil komme når muslimerne har dræbt alle jøder”, hvilket fremgår af det islamiske al-badavi profeti. I Hillerød har en muslimsk-palæstinesisk organisation uddelt antisemitiske flyveblade med hagekors og SS-tegn og krav om fordrivelse af jøderne.
Kasem Ahmed, der stiller krav om fordrivelse af jøderne er ikke en ligegyldig person men talsmand for en af Danmarks største muslimske organisationer ”Islamisk trossamfund”, som alene i deres største moske i København samler omkring 1000 til en almindelig fredagsbøn. Ønsket om et jødefrit Israel blev formuleret af Hitler. Ideen var den, at muslimer og nazister i fællesskab skulle rydde Israel for jøder når Erwin Rommel havde besejret de engelske tropper i Nordafrika. Det lykkedes ikke. Men det lykkedes at oprette to islamiske SS-divisioner på Balkan, der gjorde kål på jøder, katoliker og zigøjnere på Balkon.
To tyske historikere Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers har taget fat på det penible emne om opfyldelsen af nazistimens ideer i islam i bogen ”Halbmond und Hakenkreuz. Das Dritte Reich, die Araber und Palästina.“ Heri dokumenterer de to forfattere blandt en række af Anden Verdenskrigs uhyrligheder, hvordan en i Berlin boende stormufti leverede den ideologisk ammunition til at argumentere for uddrivelsen og senere aflivningen af jøderne.
Den afgørende skikkelse på den arabiske side var islams tredje højeste gejstlige, stormuftien af Jerusalem, Amin el-Husseini, der under det meste af krigen boede i Berlin. Bogen dokumenterer, hvorledes han bliver tæt forbundet med nazi-toppen, og var personlig ven med Himmler og Eichmann og decideret delagtig i Endlösung-projektet om alle jøders udryddelse. Af samme grund fik de ledende nazister, der deltog i jødeudryddelserne ophold i muslimske lande, herunder Ægypten og Syrien, efter krigen. Eichmann slog sig ned i Syrien under islams beskyttelse. Det var også stormuftien, der sørgede for, at nazisterne stoppede med at drive jøder ud af Europa og i stedet gik over til en konsekvent udryddelsespolitik - han ville hindre jøder i at bosætte sig i Palæstina. I stedet skulle de dræbes, ligesom profeten Muhammed i sin tid dræbte alle jøder i Medina.
Kasem Ahmed retorik minder uhyggeligt meget om den, der førte til Holocaust. Der er ikke langt til den danske Hizb ut Tahrir bevægelse, der i to flyveblade opildner til opfyldelse af hadith, når det hedder om jøderne: "Dræb hvor I end finder dem" og "på den dag vil træer og sten råbe: O muslim, o Allahs slave, der er en jøde bag mig slå ham ihjel".
