Den Islamsike Erklæring.(Ideen om en islamisk stat i Europa).
skrevet af Alia Izetbegovitsch, Bosniens første præsident i ny tid.

Islam som politisk anskuelse

Den islamiske Erklæring af Alija Ali Izetbegovic (født 1925), den bosniske muslimske politiker og statsmand siden 1990, er et af en serie af radikale muslimske politiske dokumenter. Sådanne dokumenter er ofte fremkommet i den muslimske verden hen over de forgangne få årtier. Teksten blev skrevet i 1970 og blev ikke gjort tilgængelig for den almindelige offentlighed. Den blev ulovlig duplikeret og cirkulerede mellem muslimer for at tjene som en ideologisk vejviser, en håndbog og en praktisk instruktion for den muslimske propagandist - et politisk og organisatorisk arbejde mod fjender af den ikke-religiøse, ikke-muslimske verdensorden. Der opstod en del forvirring om den aktuelle opbygning af Den islamiske Erklæring på grund af den retmæssige fordømmelse af det lovmæssige og moralske grundlag for den politiske prøvelse i 1983. En retslig behandling foretaget af de kommunistiske myndigheder i Sarajevo mod erklæringens forfatter sammen med en gruppe af ligesindede folk for beskyldninger om "sammensværgelse for formålet fjendtlig virksomhed og for at bringe den lovlige orden i fare" ligesom for at "arbejde ud fra muslimsk fundamentalismes standpunkter og muslimsk nationalisme". De anklagede ved Sarajevo-retten blev, af gode grunde, offentligt rehabiliteret, efter at kommunisterne havde givet afkald på magten. Sagsanlægget blev vurderet som "stalinistisk og opspundet", og resultatet blev publiceringen af Den islamiske Erklæring (Sarajevo 1990). På grund af den fuldstændige oprejsning af Alija Izetbegovic og hans gruppe, og endnu mere på grund af den undskyldende handling i medierne fra det øjeblik, da Det demokratiske Aktionsparti (SDA), ledet af A. Izetbegovic og hans meningsfæller, vandt et overbevisende flertal af de muslimske stemmer ved det første multi-partivalg i Bosnien-Herzegovina (i november 1990), blev det virkelige indhold/den virkelige mening af Den islamiske Erklæring udvisket og yderst situationsbestemt (almen, relativistisk). Særlig omhu blev der taget over for dette skrift for at aflede den vestlige verdens offentlighed, som, hvad der er velkendt, ikke har megen medfølelse for muslimsk radikalisme. Disse bestræbelser ser ud til at have været succesfulde.

Den islamiske Erklæring repræsenterer en samordning af det inderste politiske væsen af den almene fundamentalistiske tankegang i verden, som er blevet kraftigt udarbejdet i detaljer af Alija Izetbegovic i hans bog: Islam mellem øst og vest (Islam between east and west). Denne altomfattende "lovprisning af islam", fuldendt i 1980, blev først udgivet på engelsk i USA (1984), på tyrkisk i Istanbul (1987), og sluttelig i Serbien, i Beograd (1988). I hans forord nævner den tyrkiske udgiver også Den islamiske Erklæring, som han betegner som et "opråb til verdens muslimer om at vågne op og stå oprejst for at udføre deres forudbestemte historiske hverv". Dette er nøjagtigt, hvad Den islamiske Erklæring står for. Eftersom dens forfatter er en mand, som fast tror, at "der kun er tre nødvendige livssyn på verden (tilværelsen), og at der ikke kan være mere end tre: Religion, materialisme og islam", idet han hævder, at "islam er mere end en religion" (sml. Islam between east and west, Beograd, 1988, side 7). Det er klart, at muslimernes hellige opgave er først at indføre den muslimske holdning over for enhver derhjemme, og så efterfølgende, ved at opnå dette mål, så at bringe lykke til den hele verden også. "Intet øst, intet vest, islam er bedst" - er det Khomeiniske og rammende budskab, som er indeholdt i Alija Izetbegovic' skrifter. Oversat til det politiske og dogmatiske sprog i Den islamiske Erklæring, medfører dette reislamiseringen og afverdsliggørelsen af de selv samme muslimer, som er faret vild, med den efterfølgende skabelse og gradvise udvidelse af den muslimske stat, indtil en utopisk verdensomspæn-dende udbredelse (planetization) finder sted.

Trossætninger, fremhævet i Den islamiske Erklæring, er aldrig blevet fornægtet af dens forfatter. I hans forsvar mod beskyldningen om, at han har til hensigt at gennemføre sin del af det "historiske hverv, som han er forudbestemt til" i Bosnien-Herzegovina, har han kun forsvaret sig med, at hans opfordring var henvendt til alle muslimer i verden, at den var skitseret i almene vendinger, at der ikke var nogen omtale af Bosnien-Herzegovina i teksten, og at det kun var tilladt at tænke på dannelsen af et islamisk lovgrundlag i stater, hvor muslimer udgør et absolut flertal. Dette er altsammen sandt. Ikke desto mindre, hvis opfordringen er henvendt til alle muslimer, gælder den selvsagt også for jugoslaviske muslimer. Derfor, i den ikke så fjerne fremtid kan den også anvendes på Bosnien-Herzegovina, hvor der efter den statistiske optælling fra 1991 (opgjort i etniske grupperinger) var 43,7% muslimer af befolkningen, og i sammenligning med 31,3% serbere og 17,3% kroatere har de en betragtelig højere fødselsrate. På et tidspunkt, når den bosnisk-herzegovinske republik opnår international anerkendelse, mens Alija Izetbegovic som dets muslimske leder, i medfør af hans egne hensigter lykkes at vinde støtte hos de mest indflydelsesrige internationale magter (som i hans tilkendegivelse ellers er kaldt "magtfulde kræfter i den hedenske verden"), vil det være uansvarligt at læse Den islamiske Erklæring som et slags betydningsløst fanatisk halvpolitisk opspind.


Oversætters oplysninger:

Originalen er på engelsk.

Hvis Hitler havde skrevet hæftet, var titlen blevet: Mein Kampf.
Andre kunne kalde den: Islamisk enhed i kampen for verdensislam.

Hæftet beskriver: Hvor ringe muslimske samfund rangerer med splid
Hvor stærke de skal blive i enighed.

Stort set alt i den vestlige verden skal forkastes til fordel for islam.
Det betyder, islam står sammen, og vi er splittede, så vejen er afstukket, hvis ikke vi vågner op.
I pressen omtales muslimer til daglig som etniske folk, indvandrere, fremmede, flygtninge eller nydanskere.

Hæftet er skrevet 1970. I dag ved vi, planen fungerer fint. Den er udvidet med to muslimske stater: Bosnien og Kosovo. Endvidere er angrebet i fuld gang i alle Europas lande undtagen Island, Portugal, Spanien og Grækenland. I skrivende stund er der klare meldinger i pressen om opstart af muslimske angreb i Spanien og Grækenland. I disse dage afsluttes deres aggressioner i Libanon med held.
Selv den lavest rangerende folkefjende kan vel se skriften på væggen. A.I. er jo ikke en hvem som helst i det muslimske hieraki.

Izetbegovic' slagplan: Den islamiske Erklæring er virkningsfuld.
De 3 tidligere ekspansioner, islam har haft, 1) ca. 632-732, 2) ca. 832-1032 og 3) ca. 1232-1632, har alle været med krudt og kugler, hvert enkelt islamisk land har søgt sig herredømmet, men har kun virket som vrede hunde, der er drevet tilbage.
Med baggrund i Den islamiske Erklærings krav om sammenhold, ummet, osv. kan islam nu gå løs på hele verden i deres 4. ekspansion ca. 1932-2032. Denne 4. ekspansion kunne vi lige så let kalde 3. verdenskrig; overalt, hvor der er krig, angreb og terror, er islamiske grupper de, der kaster den første sten, voldeligt, billedligt og virkeligt.
De andre styrkemidler ud over sammenhold skal der redegøres for i et andet skrift af pladshensyn. Det placerer islam som en religiøs og politisk bevægelse med påbud om ufravigeligt sammenhold for at nå deres mål i Danmark, Europa og resten af verden: Pan-islam.
Så Den islamiske Erklæring er nok vor tids mest betydningsfulde politiske, fanatiske, nationalistiske og menneskefjendske kampskrift.
Jo, de der etniske indvandrere og fremmede har baglandet i orden.

Udgivers oplysninger:

Alija Izetbegovic blev født den 8. august 1925 i Bosanski Samac. Han er pensioneret advokat.

I 1948 dømte Sarajevo Militær Ret ham til 3 års fængsel i arbejdslejr og til 2 års tab af politiske og civile rettigheder.

Således den 24. marts 1983 har Izetbegovic været tilbageholdt, idet han blev dømt til 14 års fængsel.
Den islamiske Erklæring

Et program til islamisering af muslimer og muslimske folk.

VORT MÅL: Islamisering af muslimer
VORT MOTTO: Tro og kamp

BISMILLAHIRAHMANIRRAHIM!
(I den almægtige barmhjertige velgørers navn)

Den erklæring, som vi fremlægger for offentligheden i dag, er ikke læsestof, der har til formål over for udlændinge eller skeptikere at vise islams overlegenhed over for det ene eller det andet system, eller over for den ene eller anden gruppe af ideer.
Den er tiltænkt muslimer, som ved, hvortil de hører hjemme, og som klart føler i deres hjerter, til hvilken side de er på. Til dem er denne erklæring en invitation til at drage de nødvendige konklusioner (følgeslutninger) på, hvad denne kærlighed og dette tilhørsforhold binder dem til (involverer dem i).
Hele den muslimske verden gærer og forandrer sig. Uanset hvad denne verden bliver til efter den første bølge af forandringer, er en ting sikker: Det vil aldrig mere blive den verden, vi kender fra første halvdel af dette århundrede. Ligegyldighedens og træghedens æra er endegyldigt lagt bag os.
Alle, især magtfulde udlændinge fra øst og vest, prøver at vende denne tids ændring og strømning til deres egen fordel. Frem for at sende militær, indsprøjter de nu deres ideer og kapital, og ad denne nye form for indflydelse stræber de efter at nå det samme mål igen: At sikre deres tilstedeværelse og at holde muslimske nationer åndeligt svage og materielt og politisk afhængige.
Kina, Rusland og Vestens lande kappes om, hvem af dem der skal have faderskab over hvilken del af den muslimske verden. Deres strid er formålsløs. Den islamiske verden hører ikke til dem, men til de muslimske folk.
Sagen er den, at en verden med en befolkning på 700 millioner, enorme naturlige ressourcer, en geografisk beliggenhed af den største betydning, en verden med en kolossal arv af kulturelle og politiske traditioner, og som er forkæmper for den levende muslimske tankegang, ikke kan forblive lejesvend længe. Der er ingen kræfter under solen, som kunne forhindre den nye muslimske generation fra at bringe denne unaturlige situation til en ende.
Med denne overbevisning bekendtgør vi til venner og fjender, at muslimer har besluttet at tage den muslimske verdens skæbne i deres egne hænder og at indrette verden, som de ønsker.
I denne henseende indeholder erklæringen ikke ideer, der kunne betragtes som fuldstændigt nye. Det er snarere en sammenstilling af ideer, som ret så hyppigt er blevet nævnt fra forskellig side, som er mere eller mindre af den samme almene betydning i alle dele af den muslimske verden. Hvad der imidlertid er nyt, er, at det kræver, at ideer og planer skal indpasses i en organiseret slagplan for at give dem praktisk virkning.
Kampen for nye mål er ikke startet i dag. Tværtimod, gennem historien har denne kamp allerede opnået resultater og skrevne sider af lidelser og ofringer. Disse var hidtil personlige ofringer af fremtrædende enkeltpersoner eller modige små grupper, der var i sammenstød med Gudløshedens vankundigheds (jahiliet) magtfulde kræfter. Problemernes størrelse og vanskeligheder kræver således organiseret handling af millioner.
Vi tilegner vort budskab til mindet om vore brødre, som har ofret deres liv for islam.

Sarajevo, 1970
Jumadel-ula, 1390






Ønsker vi, at muslimske nationer bryder ud af den cirkel, de er i, og at de lader afhængighed, tilbageståenhed og fattigdom blive efterladt bag dem?
Ønsker vi, at de igen marcherer stålsat langs værdighedens og oplysningens sti og bliver herrer over deres egen skæbne?
Ønsker vi kilder af mod, talenter og skabersans skal vælde frem med magtfuldhed igen?
Hvis vi gør, lad os så klart udstikke vejen, som leder til at:
Virkeliggørelsen af islam i alle områder af personligt liv, i familie og samfund, gennem genindførelsen af muslimsk religiøs tankegang og skabelsen af et samordnet (integreret) muslimsk samfund fra Marokko til Indonesien.
Usandsynligt og fjernt som dette mål kan forekomme, er det realistisk, fordi det er det eneste mål inden for mulighedernes grænse. Og omvendt, ethvert ikke-muslimsk program kan tilsyneladende være ved hånden og ligge tæt op ad vort mål, men for den muslimske verden ville det være mere utopia at lade tingene stå til, som de er, inden for mulighedernes grænse.
Historien demonstrerer utvetydigt, at islam er den eneste ide, der er i stand til at begejstre muslimske folks forestillingsevne og sikre den nødvendige grad af disciplin, inspiration og energi. Intet andet ideal, fremmed for islam, har nogensinde haft en mærkbar virkning, enten på det kulturelle område eller i statsanliggender. Det er et faktum, alt hvad der er stort og bemærkelsesværdigt i muslimernes historie, er blevet skabt under islams symboler. Blot nogle få tusinde af sande muslimske kæmpere tvang England til at trække sig tilbage fra Suez i de tidlige halvtredsere.