I året 1990 lavede de 57 muslimske lande, der er medlem af OIC ( Organisationen af Islamiske Lande ) deres egen muslimske menneskerettighedserklæring: Cairo-Deklarationen for Menneskerettigheder i Islam. Cairo-Deklarationen blev skrevet på initiativ af Saudi-Arabien og Iran, den er baseret på Sharia-lovgivningen, gælder for den islamiske civilisation og er i klar strid med FNs menneskerettighedserklæring fra 1948. Iran og Saudiarabien er kendt for at være to af de lande i verden med flest overgreb på uskyldige for eks,. forbud mod at forlade islam, dødsstraf for seksuelle forseelser, håndsafhugninger og halshugninger ligesom stening af kvinder. Begge lande følger striks islamisk lov- sharia. Enhver form for anden gudsdyrkelse end islam er i Saudiarabien forbudt ved dødsstraf, ligesom indførsel af Bibler eller juletræer. Dette sker i henhold til Koranen.
I Artikel 19 i Cairo-deklarationen står der, at »der ikke findes nogen forbrydelse eller straf bortset fra dem, som er omtalt i Sharia'en«. Det bliver gentaget i Artikel 25, at »den islamiske Sharia er den eneste kilde til forståelsen og forklaringen på hver af artiklerne i denne deklaration«. Når det gælder ytringsfriheden, står der i artikel 22: »Alle skal have ret til frit at sige sin mening på en sådan måde, at den ikke står i modsætning til Sharia'ens principper.«
For eks. går den islamiske menneskjertedeklartionen ind for dødsstraf for homoseksualitet, dødsstraf for muslimer, der konverter til en anden tro, etc. Halv arveret og vidneret for kvinder etc.
Slår man op på OICs hjemmeside, er der en henvisning til Cairo-deklarationen på forsiden. Den gælder for næsten en femtedel af verdens befolkning, og den bliver brugt.
Under et OIC-møde i Mekka i december 2005 beklagede de muslimske lande sig over de danske Muhammed-tegninger og talte i en erklæring om opbyggelsen af en særlig muslimsk menneskerettigheds domstol, som skal være i overensstemmelse med Cairo-Deklarationen.
I februar 2006 forsøgte de 57 muslimske lande at indføre et forbud i FN mod at »håne religioner«. unbderfrostået islam. Med en henvisning til de danske Muhammed-tegninger stod der i resolutionsforslaget, at »bespottelsen af religioner og profeter er uforeneligt med ytringsfriheden«. FN-resolutionen blev ikke vedtaget.
Kampen om menneskerettighederne er hidtil mest foregået i akademiske miljøer. Det nye er, at toppolitikere og muslimske ledere tydeligt sætter dagsordenen i debatten.
