Leksikon ©

| A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | Y | Z | Æ |
| Se ALLE ord/begreber |



Ægteskabkontrakter

Lad os igen se de islamiske retsregler: “En ægteskabskontraktlig aftale om at opdrage børn af en muslimsk far og en ikkemuslimsk mor i moderens religion betragtes som ugyldig ved muslimske landes domstole. Faderen skal sørge for at opdrage sine børn i Islam. Modarbejdes han heri af sin jødiske eller kristne hustru, bør han skille sig fra hende for at sikre børnenes islamiske opdragelse. En ikkemuslimsk mor kan aldrig være legal værge for sine muslimske børn - ligesom en muslim aldrig kan være legal værge for en ikkemuslim” (“Islam- Fred og harmoni”, 1991): Sura 60,v.10: ”Bliv ikke værge for vantro kvinder...Således er Guds befaling. Han dømmer med retfærdighed jer imellem. Gud er fuld af kundskab og visdom.”
En ikkemuslim kan aldrig arve en muslim og vice versa; men de gensidige ægteskabelige rettigheder og forpligtelser er de samme - uanset hustruens religiøse tilhørsforhold.
Ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en muslimsk mand: Koranen forbyder en muslimsk kvinde at indgå ægteskab med en vantro eller en afgudsdyrker, medmindre denne antager islam: Sura 2,v.221: “I må ikke gifte jer med kvinder, der er afgudsdyrkere, medmindre de antager troen (islam). En troende (muslimsk) slavepige er bedre end en kvindelig afgudsdyrker, også selvom i kunne lide hende. Og giv ikke (muslimske kvinder) til hedenske mænd i ægteskabet, medmindre disse bliver troende (muslimer)..... Disse vil drage jer til helvedes flammer; men Gud kalder jer til paradis”.
Sura 60,v.10: “I troende. Når der kommer troende kvindelige flygtninge til jer, da undersøg dem og prøv dem. Gud kender bedst deres tro. Dersom I er forvisset om, at de er troende (muslimer), så send dem ikke tilbage til de vantro. De troende kvinder er ikke lovlige hustruer for de (vantro mænd), ej heller omvendt; men giv de vantro tilbage, hvad de har betalt i brudegave. Der vil ikke falde nogen skyld på jer, dersom I tager dem til ægte ved at betale dem deres brudegave...” Men hold ikke fast i ægteskabet med en vantro kvinde (da hun ikke mere er tilladt at have).

Ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en vantro er dog iflg. Koranen tilladt, hvis kvinden har haft et seksuelt forhold uden for ægteskabet:

Sura 24,v.3: “Ingen mand, der er skyldig i hor eller utugt kan gifte sig med en kvinde, medmindre hun er skyldig i samme forbrydelse eller med en vantro. Lad ej heller andre end en sådan mand eller en vantro gifte sig med en sådan kvinde: For en troende er noget sådant forbudt”.

Således er det ifølge traditionel islamisk lov(Sharia) - ligesom i nutidig lovgivning - forbudt en muslimsk kvinde under nogen omstændigheder at gifte sig med en ikkemuslimsk mand. Indgås et sådant ægteskab på trods af forbudet (f. eks. i et ikkemuslimsk land), vil ægteskabet være ugyldigt i et muslimsk land.

Forbudet begrundes med, at børn som oftest følger faderens religion. “Det ville være nedværdigende og uudholdeligt for en muslimsk kvinde at acceptere at leve sammen med en mand og børn, der ikke respekterer muslimernes sidste profet, Muhammad og hans lære. Der er endvidere stor sandsynlighed for, at den muslimske hustru, der jo ville være i mindretal i forhold til mand og børn, langsomt vil føle sig tvunget til at opgive sin egen tro til fordel for mandens, idet de i de fleste kulturer er manden, der er overhovedet” ("The Moslem World League Journal", Marts 98). - Religionsskift efter indgåelse af ægteskab
Hvis den ene af to muslimske ægtefæller offentligt fornægter sin tro, opløses ægteskabet øjeblikkeligt, idet en apostat (en frafalden) iflg. islamisk lov mister sine borgerrettigheder.

Hvis hustruen i et jødisk eller kristent ægteskab (dvs. hvor begge ægtefæller enten er jøder eller kristne) antager islam opløses ægteskabet, men iflg. den hanafitiske lovskole skal ægtemanden først opfordres til at antage Islam. En for mange ikkemuslimer uforståelig praksis er tvangsskilsmisser, som ikke er ønsket af nogle af parterne. Tvangsskilsmisser kan gennemtvinges af familien, eller hvis parterne bor i et muslimsk land af staten eller den muslimske religiøse myndighed. En sådan tvangsskilsmisse kan også ske selv om den ene part slet ikke afsværger sin muslimske tro, men beskyldes for at stå i opposition til de religiøse myndigheder eller af en magtfuld familie. I det moderate islamiske tidsskrift “Islam, fred og harmoni”nr.4.191 står følgende om disse regler:
"Koranen og den muslimske lov ser hårdest på de tilfælde, hvor en ægtefælle til en muslim bliver ateist eller tilslutter sig en anden religion end jøde- eller kristendom. Andre religioner betegnes som afgudsdyrkelse, hvis tilhængere per definition er uden borgerrettigheder og uden beskyttelse, da de står uden for Allahs system.

Hvis det er manden i et jødisk eller kristent ægteskab, der antager Islam, medens hustruen forbliver jøde eller kristen, opløses ægteskabet ikke.

Hvis den ene af parterne i et ægteskab mellem vantro og afgudsdyrkere antager islam, opløses ægteskabet.

Hvis en jødisk eller kristen hustru til en muslimsk mand afsværger sin tro uden at antage en anden, opløses ægteskabet. Hvis en jødisk hustru bliver kristen eller vice versa opløses ægteskabet ikke”.

Sker disse religionsskift i muslimske lande tvinges parterne omgående til at gå fra hinanden, uanset om de vil det eller ej og selv om begge parter er afgjort imod det. Der findes ingen undtagelser i Allahs system. ( Citeret efter: Assa, Dawud: "Mixed Marriages". "The Moslem World League Journal", vol.8.no.10,1981, pp.14-16) og Bellefonds, Y Linant de: "Traité de troit musulman comparé", vol. II, Paris 1995, pp.121-125: Les empechements temporaires tenant à la religion. Derudover: (Chehata, Chafik: "Note de droet musulman sut les mariages mextes". Revue Juridique et politique, indépendance et coopération, vol. 30, 1976, pp.130-133. Islam Fred og harmoni, nr.4.0



Anbefal siden til en ven...
Webdesign by Style-IT

© www.islaminfo.dk