Leksikon

| A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | Y | Z | |
| Se ALLE ord/begreber |



sharialove i Koranen

Lovgivningstof i Koranen

 

 

 

Den islamiske lovgivning og statsteori står ikke som et samlet hele i Koranen, men står spredt blandt det øvrige stof. Lovgivningen opfattes som givet af Allah som evig og fuldkommen lov, udsprunget af såvel Koranen og hadith. Hadith er de udtalelser, handlinger og anvisninger af profeten, som går under betegnelsen Sunna. I det følgende vil jeg udelukkende fremhæve den del af islamisk lov, som hidrører fra Koranen og dermed ifølge islam direkte fra Allah selv, herunder islams ”søjler” samt det egentlige lovgivningsstof. De fire retsområder, som Koranen behandler mest udførligt, er kvinden, ægteskabet, hellig krig og byttetagning.

 

 

 

VI.1. Islams 5 søjler

 

 

 

1. Søjle: Trosbekendelsen (al-shahada)

 

Den islamiske trosbekendelse findes ikke som en samlet helhed i Koranen. Den stykkes derimod sammen af Sura 37.35 ”Der er ingen Gud uden Allah”, og af Sura 48.29 ”Muhammed er Allahs udsending”.

 

Al-shahada lyder: ”Jeg bevidner, at der er ingen Gud undtagen Allah, og jeg bevidner at Muhammed er Allahs profet”. Er denne sætning udtalt i vidners nærværelse må en muslim ikke ændre religion, og frafald (apostasi) straffes.

 

 

 

Frafald fra troen (apostasi)

 

Sura 22.25 b ….og dem, der ved uretskaffenhed søger at bringe til frafald dér (ved moskeen), dem vil vi lade smage en pinefuld straf.

 

Sura 4.89: Hvis de vender sig bort (fra troen), så grib og dræb dem hvor I end finder dem, og tag ingen af dem til ven og hjælper”.
"Hvis nogen forlader islams religion, så dræb ham"  Hadith Sahi al-Buchari Vol.9.nr.57
 "De som forlader islam som pilen fra en bue, hvornår du end finder disse, dræb dem, for der vil være en belønning på opstandelsens dag for dem, som dræber dem" (Muhammeds ord refereret af Ali !)  Hadith Sahi al-Buchari vol 6. nr.526
  

 

 

 

2. Søjle: Bønnen (salat)

 

Sura 2.28 I skal nøje tage bønnerne i agt, også den midterste bøn, og I skal stille jer op for Allah, lydige.

 

Sura 4.43 O, I som tror, nærm jer ikke bønnen, når I er berusede, førend I ved hvad i siger, ej heller som urene – undtagen som vejfarende – førend I har vasket jer. Og hvis I er syge eller på rejse eller en af jer kommer fra et skjult sted eller har berørt kvinder og ikke finder vand, så skal I tage jer noget sand og gnide i jeres ansigter og hænder dermed, sandelig Allah er forladende, tilgivende.

 

Sura 5.6 O, I som tror , når I stiller jer op til bønnen, så vask jeres ansigter og jeres hænder op til albuerne, og gnid jeres hoveder og føder op til anklerne. Og hvis I er urene da rens jer….

 

Bøn mod Mekka: Sura 2.142 Sikkert vil de dåragtige blandt folk sige: Hvad har vendt dem bort fra deres bederetning (qibla), hvorhen de plejede? Sig: Østen og vesten tilhører Allah… 144.Vi har jo set dig bevæge dit ansigt hid og did og mod himlen, så vi vil vende dig hen mod en bederetning, som du kan være tilfreds med, så vend dit ansigt i retning af den hellige moske, hvor i end er (dvs. mod Mekka).

 

 

 

3. Søjle: Almisse (zakat)

 

Sura 41,6b-7 Og ve dem, der giver (Allah) en fælle, de som ikke vil give almisse, og det er dem, der er vantro over for det hinsidige.

 

Sura 57.18 Se, de, der giver almisse, mænd og kvinder, og som giver Allah en smuk andel, dem vil han give dobbelt (igen), og for dem er der en ædel løn.

 

 

 

4. Søjle: Faste (sawm)

 

Sura 2.183-185 O, i som tror, fasten er foreskrevet jer ligesom den var foreskrevet for dem, der var forud for jer, måske I vil være gudfrygtige! Nogle optalte dage. Og hvem af jer, som er syg eller på rejse: et antal andre dage…. Måneden ramadan, i hvilken Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene og som klare beviser på retledningen og udfrielsen. Og den af jer, som er til stede i måneden skal faste i den…

 

Sura 2.187 Kønslig omgang med jeres kvinder er jer tilladt på fastenatten, de er en klædning for jer, og I er en klædning for dem. Allah ved, at I plejer at bedrage jer selv, og at han vender sig til jer og tilgiver jer. Så hav nu og da omgang med dem og stræb efter hvad Allah har foreskrevet jer, og spis og drik indtil en hvid tråd lader sig skelne for jer fra en sort tråd ved morgenrøden. Derpå skal i overholde fasten indtil natten, og I må ikke have omgang med dem, men i skal opholde jer i moskeen.

 

 

 

5. Søjle: Valfarten til Mekka (hadj/ hadsch) og ofringer

 

Sura 2.196 Og I skal fuldføre valfarten og den minder valfart (Umra) for Allah, og dersom I bliver hindret, da det af offerdyrene, som er håndterligt, og i må ikke rage jeres hoveder før offerdyrene hår frem til deres hellige område.

 

Sura 5.97 Allah har tilvejebragt Kabaen og det hellige hus, som et opholdssted for menneskene, og den hellige måned, og offerdyrene og halsprydelserne – dette for at I skal vide, at Allah har indsigt i, hvad der er i himlen og på jorden, og at Allah er alvidende i alle ting.

 

Se også Sura 22. Her beskrives hvordan man skal kredse omkring Kabaen og tilbede og ofre dyrene.

 

 

 

6. Søjle: Den hellige krig (jihad)

 

Sura 8.39 Påfør dem krig indtil hedenskaben ikke findes mere og Allahs religion hersker overalt. Sura 47.37 "Så være ej svage og indbyd ikke til fred, når I har magten så vil Allah vil være med jer; han skal aldrig undlade at give jer løn (i krig)".

 

Jihad bliver også kaldt den 6. søjle. Men blev ikke lovformelig en søjle af den enkle grund, at islam antager, at hele jorden en gang tilhører islam. På det tidspunkt er pligten til at gøre hele jorden til Allahs overflødiggjort.

 

 

 

 

 

V. 2. Koranens lovstof

 

 

 

Næstekærlighedsbudet

 

Sura 48.29 "Muhammed er Allahs sendebud, og de som følger ham  skal være hårde overfor ikke-muslimerne, men gode mod hverandre".

 

Drab (qatl)

 

Her forbydes uberettiget drab (qatl).

 

Sura 17.33 Og I må ikke dræbe noget menneske, hvilket Allah har forbudt, medmindre (det sker) af berettiget årsag. Og er nogen dræbt uretmæssigt, så har vi givet hans nærmeste fuldmagt (til gengældelse), men man må ikke gå for vidt i drab, viselig vil han blive hjulpet.

 

 

 

Blodhævn (qisas)

 

Sura 2.178-179 O, I som tror, der påhviler jer gengældelse for de dræbte: en fri for en fri, og en slave for en slave, og en kvinde for en kvinde. Og den, for hvem der fra hans broders side gives afkald, for ham skal der være et retsligt efterkrav på redelig vis og betaling med skønsomhed – dette er en lettelse fra jeres herres side, og en barmhjertighed. Men for den, der herefter overtræder, er der en pinefuld straf! Men for jer er der liv i gengældelsen – O, I, som har forstand, måske vil I være gudfrygtige!

 

 

 

Forbud mod at dræbe en troende (en muslim).

 

Sura 4.92-93 Det må ikke ske for en troende at han dræber en troende, undtagen af uagtsomhed; og der, der ved uagtsomhed har dræbt en troende (dvs. muslim): frigivelse af en undergiven troende og en soningssum fuldt betalt til hans husstand, medmindre de eftergiver den som almisse. Og hvis han er far et mod jer fjendtligsindet folk, men troende, da frigivelse af en undergiven troende…

 

 

 

Sura 4.163-165 Der gives lov til at den dræbtes nærmeste kan udøve gengældelsesdrab (qisas).

 

Ligeledes gives der ret til at dræbe personer, som falder fra islam (se under Trosbekendelsen) og ret til drab på vantro ved jihad og personer, som bekæmper islam (Se under hellig krig).

 

 

 

Påbudet om kamp (jihad) mod de vantro

 

9.29 I skal bekæmpe dem der ikke tror på Allah og på den yderste dag og som ikke holder det for bandlyst, som Allah og hans sendebud har bandlyst, og som ikke er lydige mod sandhedens religion (islam) – blandt dem, der har modtaget skriften – indtil de udreder krigsskat efter formåen, ydmygt underordnede som det er.

 

Sura 2.190-193 Og bekæmp I på Allahs vej dem, der bekæmper jer, men gå ikke for vidt, Allah elsker såvist ikke dem, der grå for vidt. Men dræb dem hvor I støder på dem, og driv dem ud derfor hvor de har uddrevet jer, og prøvelse r værre end drab, men i må ikke bekæmp de ved den hellige moske før de bekæmper jer der, men hvis de bekæmper jer så dræb dem – således er de vantros løn. Men giver de efter, se da er Allah tilgivende, barmhjertig. Og før krig mod dem indtil prøvelsens tid er ovre og hele verden (religionen) tilhører Allah…

 

Sura 2.216-218

 

Det er foreskrevet jer at dræbe, er det jer end afskyeligt. Men måske nærer I afsky mod en ting, og (dog ) er det det bedste for jer, og det kan være at i elsker en ting, men at den er dårlig for jer, ja, Allah ved, men i ved ikke! De spørger jer om den hellige måned om kamp i den. Si: Kamp i den er en stor (synd), men afvigelse fra Allahs vej og vantro overfor ham og mod den hellige moske, og uddrivelse af hans folk derfra er en større (synd) end drab, og de vil ikke holde op med at bekæmpe jer førend de har bragt jer til frafald fra jeres religion om de formår det…Se de so udvander og anstrenger sig i kampen på Allahs veje, det er de sejrende, ja Allah er tilgivende, barmhjertig”

 

 

 

Pligten til jihad som udvandring, og pligten til at hjælpe til de udvandrende

 

Sura 8.74-75 Og de som kom til tro (på Allah) og udvandrede og anstrengte sig i kampen på Allahs veje, og de som gav husly og hjalp, disse er i sandhed de troende, for dem er der tilgivelse og en rigelig forsørgelse. Og de, der siden hen er kommet til tro og er udvandret og har anstrengt sig i kampen sammen med jer, de hører jer til. Men de blodbeslægtede står hverandre nærmest – (dette er) i Allahs skrift visselig, Allah er (al)vidende om enhver ting.

 

 

 

 

 

Tyveri og straffe herfor

 

Sura 5.38-39 Og hvad angår den tyvagtige mand og den tyvagtige kvinde, så skal I afhugge deres hænder som en gengældelse for hvad de begge har begået, som et advarende eksempel fra Allah, ja, Allah er mægtig, vis! Og den, som herefter vender om fra sin uretskaffenhed og som handler ret, ham vil Allah såvist vende sig til – sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig!

 

 

 

 

 

Krigsbytte

 

Hele Sura 8 med navnet ”Krigsbytte”.

 

Sura 33.27 Og han (Allah) gav jer deres (de vantros) land, deres huse og formuer i arv, og land som i endnu ikke har betrådt.  Allah har magt over alle ting".

 

Sura 8.1 De spørger dig efter krigsbytte. Sig krigsbytte tilhører Allah og apostelen. Frygt altså Allah og lad fred råde indbyrdes (når i fordeler det) og adlyd Allah og hans apostel når i er troende.

 

De nærmere regler for byttedeling findes i Sura 8, Sura 48.20,  Sura 59.7 og Sura 6.11.

 

 

 

Krigsskat

 

Denne åbenbaring pålægger ikke-muslimer at betale en særskat til muslimerne i de områder hvor islam har magten.

 

Sura 9.29 "Før krig mod dem, som ikke tror på Allah og dommedag, og ikke overholder det, som Allah og hans apostel (Muhammed) har erklæret helligt og som ikke bekender sandhedens religion (islam), nemlig de, som har fået skriften (kristne, jøder, sabier…), indtil disse er villige til at betale krigsskat og underkaste sig."

 

 

 

Falsk ed

 

Sura 5.89 Ikke straffer Allah jer for ubetænksomt ord i jeres ed, men han straffer jer for hvad I har bundet jeres ed med, og soningen herfor er bespisning af ti fattige med det gennemsnitlige af hvad I giver jeres husstande at spise, eller beklædning af dem, eller frigivelse af en slave; og den der ikke finder (midler), da faste i tre dage. Dette er soningen for jeres ed, når I har svoret, og vogt jer for jeres eder! Således gør Allah sin tegn synlige for jer – måske vil I være taknemlige.

 

 

 

Hor

 

Sura 24.2-3 Kvinden som handler utugtig og manden der bedriver hor skal i piske, hver af dem med ethundrede piskeslag, og ikke skal medlidenhed gribe jer for Allahs religions skyld, dersom I tror på Allah og på den yderste dag, og begges straf skal en skare af troende (muslimer) være vidne til. Den mand, som bedriver hor må kun tage til ægte en utugtig kvinde, og ingen må ægte en utugtig kvinde undtagen en utugtig mand..

 

 

 

 

 

Spil med pile

 

Sura 2.219 og Sura 5.3 b Og kaster I lod med pileskafter er det en overtrædelse.

 

 

 

Arveret

 

En ikke-muslim kan aldrig arve en muslim.

 

Sura 4.11 Allah forordner med hensyn til jeres børn: en mandlig arving får lige så meget som to kvinder. Hvis der kun er 3 kvindelige (arvinger) eller mere end to, så modtager de to tredjedele af arven, og hvis der kun er én, så halvdelen. Hans forældre får hver en sjettedel af hvad han har efterladt, såfremt den døde har børn. Og hvis han har brødre modtager moderen en sjettedel. Alt det dog først efter betalingen af testamentariske forordninger eller af skyld.

 

Sura 4.12. Af arven af en hustru tilstår der jer halvdelen, hvis hun er barnløs. Hvis hun har børn får I en fjerdedel. Også efter at have taget højde for betalingen af testamentariske forordninger eller udligning af skyld. Og jeres hustruer får ved jeres død en fjerdele, hvis I er uden børn. Hvis hun har børn modtager hun en ottendedel. Også dette efter at der er taget højde for testamentariske forordninger eller skyld.

 

 

 

Vidner

 

Sura 2.282 Tilkald to af jeres mænd som vidner, kan der ikke skaffes to mænd som vidner, så lad vidne én mand og to kvinder af dem, som I godkender som vidner…

 

 

 

Brudesum

 

Sura 4.4 Giv kvinden en brudesum som gave. Men hvis de frivilligt giver jer noget af den, så kan i frit forbruge pengene.

 

 

 

Ægteskabsloven og regler om at være værge

 

 

 

En ateist eller en person, som hverken er muslim, kristen eller jøde, kan ifølge Koranen ikke gifte sig med en muslim, da de ikke er på samme stade. En frafalden eller et medlem af en tredje religion er uden rettigheder og kan derfor ikke gifte sig med en muslim. En person, der har haft seksuelt forhold til en anden, kan ikke gifte sig med troende muslim. Sura 24.v.26. “ Urene kvinder er for urene mænd, og urene mænd for urene kvinder. Rene kvinder er for rene mænd, og rene mænd for rene kvinder.”

 

   Alle fire islamiske lovskoler anerkender et ægteskab mellem en muslimsk mand og en jødisk eller kristen kvinde for retsgyldig. Den shafiitiske lovskole har dog en betænkelighed, idet en kristen eller jødisk kvinde, som bor udenfor et muslimsk område, vil have svært ved at opdrage barnet som rigtig muslim.

 

     Islam siger følgende om et blandet ægteskab, dvs. mellem en muslimsk mand og en kristen eller jødisk kvinde: “Den ikke-muslimske hustru må ikke forsøge at påvirke deres børn med sin egen tro, idet det i Islam gælder, at børn følger deres fars religion - uanset moderens religiøse tilhørsforhold” (“Islam Fred og Harmoni” nr.4, 1991).”

 

    Ofte tvinges en del kvinder indirekte til konvertering, da hun med tiden indser, at hendes stilling i ægteskabet er vanskelig i forhold til manden og dennes familie. Kun stærke kvinder kan holde stand. I tilfælde, hvor børn er blevet døbt som følge af en aftale mellem parterne, har jeg desværre oplevet, at manden atter meldte dem kollektivt ud af kirken. Dette er dog i henhold til muslimsk lov. Kvindens og børnenes stilling er ofte endnu mere vanskelig, når kvinden ikke er konverteret.

 

   Lad os igen se de islamiske retsregler: “En ægteskabskontraktlig aftale om at opdrage børn af en muslimsk far og en ikke-muslimsk mor i moderens religion betragtes som ugyldig ved muslimske landes domstole. Faderen skal sørge for at opdrage sine børn i Islam. Modarbejdes han heri af sin jødiske eller kristne hustru, bør han skille sig fra hende for at sikre børnenes islamiske opdragelse. En ikke-muslimsk mor kan aldrig være legal værge for sine muslimske børn - ligesom en muslim aldrig kan være legal værge for en ikkemuslim” (“Islam- Fred og harmoni”, 1991): Sura 60,v.10: ”Bliv ikke værge for vantro kvinder...Således er Guds befaling. Han dømmer med retfærdighed jer imellem. Gud er fuld af kundskab og visdom.”

 

 

 

Ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en muslimsk mand: Koranen forbyder en muslimsk kvinde at indgå ægteskab med en vantro eller en afgudsdyrker, medmindre denne antager islam: Sura 2,v.221: “I må ikke gifte jer med kvinder, der er afgudsdyrkere, medmindre de antager troen (islam). En troende (muslimsk) slavepige er bedre end en kvindelig afgudsdyrker, også selvom i kunne lide hende. Og giv ikke (muslimske kvinder) til hedenske mænd i ægteskabet, medmindre disse bliver troende (muslimer)..... Disse vil drage jer til helvedes flammer; men Gud kalder jer til paradis”.

 

Sura 60,v.10: “I troende. Når der kommer troende kvindelige flygtninge til jer, da undersøg dem og prøv dem. Gud kender bedst deres tro. Dersom I er forvisset om, at de er troende (muslimer), så send dem ikke tilbage til de vantro. De troende kvinder er ikke lovlige hustruer for de (vantro mænd), ej heller omvendt; men giv de vantro tilbage, hvad de har betalt i brudegave. Der vil ikke falde nogen skyld på jer, dersom I tager dem til ægte ved at betale dem deres brudegave...” Men hold ikke fast i ægteskabet med en vantro kvinde (da hun ikke mere er tilladt at have).

 

      En muslimsk kvinde kan ikke bortgiftes, hvis hun har haft samleje før ægteskabet, det kan hun heller ikke hvis hun er blevet voldtaget.

 

    Sura 24,v.3: “Ingen mand, der er skyldig i hor eller utugt kan gifte sig med en kvinde, medmindre hun er skyldig i samme forbrydelse eller med en vantro. Lad ej heller andre end en sådan mand eller en vantro gifte sig med en sådan kvinde: For en troende er noget sådant forbudt”.

 

         Således er det ifølge islamisk lov forbudt en muslimsk kvinde under nogen omstændigheder at gifte sig med en ikke-muslimsk mand. Indgås et sådant ægteskab på trods af forbudet (f. eks. i et ikke-muslimsk land), vil ægteskabet være ugyldigt i et traditionelt muslimsk land.

 

  Forbudet begrundes med, at børn som oftest følger faderens religion. “Det ville være nedværdigende og uudholdeligt for en muslimsk kvinde at acceptere at leve sammen med en mand og børn, der ikke respekterer muslimernes sidste profet, Muhammed og hans lære. Der er endvidere stor sandsynlighed for, at den muslimske hustru, der jo ville være i mindretal i forhold til mand og børn, langsomt vil føle sig tvunget til at opgive sin egen tro til fordel for mandens, idet de i de fleste kulturer er manden, der er overhovedet” ("The Moslem World League Journal", Marts 98).

 

  

 

 Love om religionsskift efter indgåelse af ægteskab

 

 

 

Hvis den ene af to muslimske ægtefæller offentligt fornægter islam, opløses ægteskabet øjeblikkeligt, idet en apostat (en frafalden) iflg. islamisk lov mister sine borgerrettigheder.

 

  Hvis hustruen i et jødisk eller kristent ægteskab (dvs. hvor begge ægtefæller enten er jøder eller kristne) antager islam opløses ægteskabet, men iflg. den hanafitiske lovskole skal ægtemanden først opfordres til at antage Islam.

 

Tvangsskilsmisser kan gennemtvinges af de islamiske myndigheder eller af familien, eller hvis parterne fornægter islam eller konverter til en anden religion. En sådan tvangsskilsmisse kan også ske selv om den ene part slet ikke afsværger sin muslimske tro, men er i opposition til en ortodoks islam.

 

   Hvis det er manden i et jødisk eller kristent ægteskab, der antager Islam, medens hustruen forbliver jøde eller kristen, opløses ægteskabet ikke.

 

   Hvis den ene af parterne i et ægteskab mellem vantro og afguds-dyrkere antager islam, opløses ægteskabet.

 

  Hvis en jødisk eller kristen hustru til en muslimsk mand afsværger sin tro uden at antage en anden, opløses ægteskabet. Hvis en jødisk hustru bliver kristen eller vice versa opløses ægteskabet ikke”.

 

Sker disse religionsskift i muslimske lande tvinges parterne omgående til at gå fra hinanden, uanset om de vil det eller ej og selv om begge parter er afgjort imod det.  ( Assa, Dawud: "Mixed Marriages". "The Moslem World League Journal", vol.8.no.10,1981, pp.14-16 og Chehata, Chafik: "Note de droet musulman sut les mariages mextes". Revue Juridique et politique, indépendance et coopération, vol. 30, 1976, pp.130-133.  ).

 

Kvinden i det islamiske ægteskab skal lære at handle ret efter mandens vejledning ved uenigheder gælder mandens ord.

 

Før ægteskabet regner de fleste danske piger med at forblive, hvad de er. Selv det at aflægge den korte bekendelse at “Allah er Gud og Muhammed hans profet” i vidners nærvær anser nogle danske piger for uskyldig. Men de færreste kan overskue konsekvenserne af deres handling, da de fra den dag kommer til at lægge en stadig større del af deres sjæl og personlighed på hylden og ikke må forkaste islam igen, uden det får alvorlige konsekvenser. Presset, som lægges på den ikke-muslimske part af familien, skyldes bl.a. Koranens Sura 2. v.221 at en muslim ikke må gifte sig med en såkaldt "afgudsdyrkere", medmindre denne bliver muslim.

 

 

 

Polygamiloven

 

har den fordel for rige mænd, at de kan få et større antal kvinder udover de maksimale 4 hustruer, som er tilladt. Muhammed havde ved hjælp af denne ordning 12 hustruer, heraf 7 slavepiger.

 

   Polygami er også komet ind af bagdøren. Også enkelte danske kvinder lever i polygame ægteskaber med muslimske mænd. I starten var de enehustru. Selv i Tyrkiet lever danske kvinder en sådan situation, som dog gennemgående fører til et brud efter få år. Denne form for polygami har sit udspring i Koranens Sura 4,v.3: “Dersom I frygter, at det ikke vil være muligt at finde en anden rimelig løsning på problemet vedr. enker eller forældreløse i samfundet, så gift jer med dem, der synes passende: to, tre eller fire. Dersom I frygter, at I ikke kan være retfærdige mod så mange, da gift jer kun med en, eller hvad i har af slavinder”.

 

 

 

Tugtelsesretten og forsørgelsesretten

 

Sura 4.34 Mænd har ansvaret for kvinderne, for Allah har givet den ene større (styrke) end den anden, og de forsørger kvinderne ud af deres midler. Gode kvinder er derfor hengivent lydige og vogter (i mandens) fravær over det, som Allah vil skal være skjult. Men frygter de, at de skal være ulydige, da skal du advare dem, lade dem ligge alene i deres senge og slå dem, men vender de tilbage til lydighed, tag da ikke midler imod dem i brug. For Allah er den højeste.

 

 

 

Tilbageholdelsesretten

 

Sura 4.15 Hvis nogen af dine hustruer begår noget dårligt, så skal i skaffe jer fire vidner imod dem. Og dersom de vidner, da lås dem inde i huset – indtil døden henter dem, eller Allah åbner en udvej.

 

 

 

Skilsmisse og bortsendelse af hustruen

 

Især Sura 2.221-237   

 

 Endnu et problem opstår for europæiske kvinder i blandede forhold: Ved skilsmisse i Europa er parret iflg. islamisk lov slet ikke skilt, men stadig mandens, uanset om de er nok så danske. Ved en rejse til et muslimsk land kan dette få uoverstigelige følger. Her kan  kvinden tvinges til at underskrive div. ufordelagtige dokumenter og presses til at fraskrive sig fælles børn. Nogle kvinder vælger da pga. børnene at blive i det muslimske land som "frivillige" fanger, da de ellers aldrig vil få børnene at se igen. Manden har ret til bortsendelse af hustruen ved forstødelse efter at have sagt det 3 gange.

 

 

 

 

 

Regler for urenhed

 

 

 

Ikke-mulimers urenhed og forbud mod at nærme sig Mekka:

 

Sura 9.28 O, I (muslimer) som tror. De, som giver Allah en fælle (de kristne) er simpelthen urene og de må ikke efter dette deres år nærme sig den hellige moske.

 

Sura 9.17 Det må ikke ske, at de, som giver Allah en fælle, besøger Allahs moske

 

Ibn Ishaq: ”Lær dem Koranen og undervis dem i den. Forbyd at en uren rører den”(kapitlet: ”Banu Harith antager islam”, s.241)

 

Ibn Ishaq: (Abu Sufjans datter blev muslim og blev en af profetens hustruer)”Abu Sufjan begav sig til sin datter og ville sætte sig på profetens tæppe. Men hans datter tog tæppet bort og foldede det sammen, og Abu Sufjan spurgte: Min kære lille datter! Jeg ved ikke, er jeg for god til tæppet eller er tæppet for godt til mig?

 

Datteren svarede: Tæppet tilhører Allahs sendebud, og du er en uren hedning. Derfor vil jeg ikke at du sidder på det tæppe!”(Kapitlet: ”Årsagen til hærtoget mod Mekka og erobringen år 8”, s.211)

 

 

 

Kvinders urenhed:

 

Kvinder er urene efter fødsel og ved menstruation, se bla. Sura 2.222

 

 

 

Tørklædet som påbudt ydre tegn til at skelne mellem rene (ærbare) og urene kvinder:

 

O du profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber sammen om sig. Dette er det bedste, så de kan kendes (som rene), og så de ikke forulempes” (sura 33.60)

 

 

 

Urene dyrs berøring:

 

Herunder især svin, aber, hunde. Berøring af disse dyr eller strint fra en hund der ryster sig eller berøring af snuden kræver rituel renselse enten af hele kroppen eller af den specifikke legemsdel.

 

 

 

Urene personer, ting og symboler:

 

Kirkegårde, døde personer, gudebilleder eller statuetter, kors, personer som er faldet fra islam, madlevninger, spisebestik, tallerkener, etc,  fra ”vantro” og  frafaldne, samt køkkengrej etc. som er blevet berørt af ”uren” føde. 

 

 

 

Fødes urenhed samt slagteregler:

 

Islam forbyder følgende fødevarer som urene:

 

1. Alkohol (der er dog forskel: I nogle islamiske lande er det forbudt (haram), i   andre

 

“ikke anbefalelsesværdigt”). Mad tilberedt med alkohol og ægte vineddike, samt   flamberet mad.

 

                      2. Kød af svin og vilde dyr, der bruger klør og tænder til at nedlægge bytte (dvs.

 

 rovdyr), endvidere alle rovfugle inkl. kragefugle, etc. og gelatine af nævnte dyr.

 

                      3. Gnavere (for eks. hare og kanin), og samtlige reptiler, orme, visse skaldyr for eks.            

 

                  krebs og rejer.

 

                      4. Kød af selvdøde dyr, som ellers ville have været tilladt (halall).

 

5. Kød af dyr og fugle, der er tilladte, men ikke aflivet efter den af Koranen         foreskrevne måde. 

 

6. Kød af dyr, der er velsignet eller anvendt til ofringer til andre guder end Allah

 

kød af dyr over hvilket en anden Guds navn er  nævnt.

 

 7. Kød  er urent og derfor forbudt (haram), hvis der ved  hallalslagtningen ikke er sagt

 

ordene “Bismillah Allahu-akbar” (I Gud Allahs navn. Allah er den største).

 

Slagtningen må ikke udføres med bedøvelse. Dyret skal medens det er levende, have skåret halsen over fra øre til øre på en sådan måde, at hovedpulsåren overskæres og dyret dør ved forblødning. Mere moderate tillader at bedøvelse må ske efter at halsen er skåret over, hvilket må siges at være en mærkelig rækkefølge. Halshvirlerne må ikke beskadiges. Ej heller må hovedet hugges af. Dyret er urent, hvis ikke alle 4 hovedblodårer skæres over på én gang. Dyret skal, når det slagtes, vende mod Mekka. Et dyr, som dør af skræk under slagtning eller jagt er urent, men bider en hund, som er under jægerens kontrol dyret ihjel under jagt, er det rent hvis Allahs navn nævnes over det.

 

Vinforbudet findes i Sura 16.67 og Sura 2.219

 

Spiseforbudene findes i Sura 5.90-91 og 3-4

 

Sura 5.3-4 Bandlyst for jer er (selvdødt), blod og svinekød og det, hvorover andre end Allah er blevet påkaldt; og det kvalte og hvad der er slået ned, og det ved fald omkomne og det ihjelstangede og hvad rovdyrene har spist (af), medmindre I har slagtet det rituelt, og hvad der er blevet slagtet som offer på en sten. Og at I har kastet lod ved pileskud er en overtrædelse. I dag vil de, der er vantro, fortvivle ved deres religion, så frygt ikke dem, men frygt mig. I dag har jeg fuldkommengjort jeres religion, og jeg har fuldendt over jer min velgerning, og jeg har behag i, at I har islam som religion…. Tilladt for jer er, når I har oplært de fangne (jagt)dyr, dresserede ligesom hunde, idet i oplærer dem i, hvad Allah har lært jer – så spis, hvad de fanger til jer, og I skal nævne Allahs navn over det, og frygt Allah – sandelig, Allah er hurtig til afregning”.

 

KVINDENS RETTIGHEDER

 

 

 

Fra de hellige islams hellige skrifter Koran og Hadith:

 

 

 

"Frygter du oprør fra din kvinde da irettesæt hende, forvis hende til soveværelset alene og slå hende" (Koranen, Sura 4.34).

 

"... gift jer med dem som synes jer passende: to, tre eller fire, men dersom i frygter I ikke kan være retfærdige mod dem alle så gift jer kun med én (kvinde)". (Koranen,Sura 4.3)

 

 

"...bliv ikke værge for vantro kvinder. Således er Allahs befaling" (koranen,sura 60.10).

 

 

"Jeres hustruer er jeres agre, gå tilfor til jeres agre så ofte I lyster" (Koranen, Sura 2.223).

 

 

 

 

Vidnesbyrdet af to kvinder gælder så meget som et vidnesbyrd af én mand" (Sura2.282)

 

 

"En pige arver så meget som det halve af en dreng,  er der mange piger arver de totredjedele af arven." (Sura 4.12-13)

 

 

"...de skal trække deres tørklæde sammen omkring sig, så at de kan kendes (som ærbare, rene) og så de ikke forulempes" (Sura 33.59). (De ærbare, rene skal kendes så de ikke forulempes ligesom de urene)

 

 

En kvinde kan ikke få en voldtægtsmand dømt medmindre hun har 4 mandlige vidner:

"Hvis de (kvinderne) ikke kan bringe 4 vidner, som er mænd, er de ud fra Allahs syn løgnere" (Sura 24.13)

 

 

"Mænd vil i Paradis til evig tid glæde sig med udsøgte jomfruer (hurier, horer) og udsøgte drenge" (Sura 44.51-54, Sura 55-56-58).

 

 

Hvis en kone tager et barn med til en kristen kirke, har manden ret til tage barnet fra hende (Hadith al-Fiqh "ala al-Mazahib al-Arba"a).

 

 

 

 

 

 





Anbefal siden til en ven...
Webdesign by Style-IT

© www.islaminfo.dk